For Cuba var 2020 “det vanskeligste år i årtier”. Det sagde præsident Miguel Diaz-Canel i torsdags ved afslutningen af årets sidste samling i parlamentet.
Midt i coronapandemien har USA uge for uge, i hidtil uset omfang strammet sin 60 år lange blokade inden for økonomi, handel og finanser og har forsøgt at lamme energiforsyningen fuldstændigt, lige som Washington i stor stil har prøvet at unddrage landet fremmed valuta.
Forhåbningerne til et nyt “tøbrud” efter Joseph Bidens valgsejr er stadigvæk beherskede.
Ganske vist havde USA's regeringen heller ikke i år held med sin erklærede målsætning om at “kvæle Cubas økonomi”; men ikke desto mindre har blokade og pandemi kastet landet ud i en svær forsyningskrise.
– De har beskudt os for at dræbe os, men vi lever; sådan sammenfattede Diaz-Canel den dramatiske situation, selv om den socialistiske samfundsorden i dette kriseår har bevist sin modstandskraft og stabilitet, advarede statschefen mod “overdreven optimisme” og indstillede befolkningen på et vanskeligt 2021.
Turismens sammenbrud
Økonomien noterede i 2020 et fald på næsten 11 procent i stedet for den vækst på én procent, der var forudset ved årets begyndelse.
Hovedårsagen var sammenbruddet af turismen, som er en af hovedkilderne til landets indtægter, og som faldt med omkring 70 procent. Hertil kommer tilbagegang i produktion og tjensteydelser, både i den statslige og ikke-statslige sektor, og sammenbrud i eksport og import. Samtidig belastede de stigende sundhedsudgifter statsbudgettet.
Trods disse problemer skal de statslige investeringer det kommende år stige med omkring 22 procent. Ifølge det vedtagne budget skal især produktionen af levnedsmidler og medicin øges, lige såvel som vedvarende energi og boligbyggeri skal fremmes, cement- og stålværker moderniseres og turistinfrastrukturen forbedres.
Lige nu er det ganske vist ikke klart, hvor realistiske disse ambitioner er. Selv om Diaz-Canel bebudede en vækst for 2021 på mellem seks og syv procent, så er den nyeste prognose fra det tyske statslige "Handels- og Investeringsselskab” (GTAI), at Cuba “på grund af den fremtidige svagere turisme” kun kan forventes et plus på bare 2,3 procent. Således vil Cuba ikke tilnærmelsesvis kunne indhente tabene fra det indeværende (2020 o.a.) år.
I forhold til 2019 blev valutareserverne i 2020 reduceret med omkring 15 procent til 8,3 milliarder dollars og kan i det kommende år reduceres til 7,3 milliarder dollars. Alligevel mener regeringen, at det er muligt at komme i mål med andet trin af den strategiplan, som blev besluttet i 2017 – den såkaldte “Nationale plan for den økonomiske og sociale udvikling frem til år 2030”, hvor andet trin dækker årene 2022 til 2026.
Havanna har store forhåbninger til den tidligere vedtagne og bekendtgjorte plan for “Opdatering af den økonomiske model”. Opdatering tager et nyt, stort skridt den 1. januar med afskaffelse af det dobbelte valutasystem, som har været i kraft siden 2004.
Fra 1. januar 2021 bliver den cubanske peso (CUP), som hidtil har været betegnet ”Moneda Nacional”, det eneste betalingsmiddel på øen og med en fast vekselkurs på 24 CUP for en amerikansk dollar.
>> LÆS OGSÅ: Cuba vil øge produktivitet med nye økonomiske reformer
Denne nyordning, som er ensbetydende med en devaluering, er ganske vist “nødvendig”, men er ikke “den magiske løsning på alle de eksisterende problemer i vor økonomi” og er desuden “ikke uden risiko”, erkendte Diaz-Canel den 10. december.
I de cubanske medier udtrykker borgere voksende frygt for, at stigningen i lønninger og pensioner ikke kan holde trit med tabet af købekraft forårsaget af stigende priser.
Høj international anseelse
Udenrigspolitisk er Cubas anseelse steget yderligere på grund af den verdensomspændende indsats fra Cubas udsendte sundhedsfaglige til bekæmpelse af coronapandemien.
Trods den økonomiske krise i eget land har der været omkring 3000 læger og sygeplejersker i de 53 Henry Reeve-brigader, som er sat ind i 39 lande.
Selv om USA har forsøgt at miskreditere Cubas 'solidariske finansieringsmodel' for denne sundhedsindsats, hvor en tredjedel af et modtagerlands betaling udbetales som løn til det medicinske personale, mens en anden tredjedel går til det cubanske sundhedsvæsen og sidste tredjedel er med til at finansiere Cubas indsats i fattigere lande – så vejer anerkendelse og tak til Henry Reeve-brigaderne tungere. (NOTE)
Også Washingtons planer om at isolere Cuba politisk er slået fejl.
Cuba har kunnet udbygge sine forbindelser ikke bare til Kina, Rusland, Vietnam og andre venligtsindede lande, men også til en række EU-lande, herunder Tyskland.
Det gode valgresultat for venstrefløjen i Bolivia og Venezuela har desuden bremset den nyliberale modoffensiv i Latinamerika og har styrket Cubas position på kontinentet.
Forhåbningerne til et nyt “tøbrud” efter Joseph Bidens valgsejr er stadigvæk beherskede, men den kommende præsident har dog trods alt før valget annonceret, at han vil gøre op med “Trumps fejlslagne Cuba-politik” og “genoprette den linje, som det Hvide Hus fulgte under Barack Obama”. Og den kommende vicepræsident Kamala Harris har erklæret at ville ophæve nogle af “de begrænsninger, som Donald Trump har pålagt Cuba”.
Selv om konsekvenserne af USA's blokade, de manglende forsyninger, de lange køer foran butikkerne, og de manglende pengeoverførsler fra slægtninge har udmattet mange cubanere, så har de gode resultater med inddæmning af coronapandemien styrket tilliden til den socialistiske samfundsmodel.
Landet noterede indtil tirsdag (22/12 o.a.) 10.242 konstaterede coronasmittede og 137 dødsfald af eller med virussen. Det er kun en brøkdel af eksempelvis de 214.454 smittede og 4100 døde i den tyske delstat Baden-Würtemberg, som har et tilsvarende befolkningstal. For ikke at tale om nabolandene i regionen eller USA.
Cubanerne profiterer af et velorganiseret statsligt sundhedsvæsen med fokus på forebyggelse. Med Cubas hjemligt udviklede vacciner “Soberana 1” og “Soberana 2” og den i verdenssammenhæng enestående næse-spray-vaccination “Mambisa” samt den fjerde vaccine “Abdala” har de cubanske forskningslaboratorier og farmaceutiske virksomheder bevist, at de trods blokaden er på højde med resten af verden og har vist deres formåen og uafhængighed af udenlandske virksomheder.
Lige som andre lande håber Cuba i det kommende år at kunne reducere de negative økonomiske konsekvenser af pandemien. Og de covid-19-vacciner og medikamenter, som er udviklet på øen, demonstrerer en chance for at overleve pandemien for millioner af mennesker i Det Globale Syd.
NOTE:
USA har i internationale fora søgt at få vedtaget fordømmelse af Cuba for 'menneskehandel' med påstand om, at de udsendte læger og sygeplejersker bliver behandlet som slavearbejdere, idet de ikke individuelt modtager det fulde beløb, som visse lande betaler til Cuba.
Artiklen blev bragt i det tyske dagblad 'jungeWelt' den 24. december 2020.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278