10 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU blander sig i tysk pensionsreform

SPD og Die Linke vrede

EU blander sig i tysk pensionsreform

Den tyske regering bestående af socialdemokraterne (SPD) og de konservative (CDU/CSU) vil nedsætte pensionalderen for nogle. EU-kommissæren for økonomi mener, det vil skade de tyske statsfinanser.

Hvis man har arbejdet i mindst 45 år skal man have ret til pension fra det fyldte 63. år. I dag er den almindelige pensionsalder 65 år, og den tidligere konservative-liberale regering iTyskland havde planer om at hæve pensionsalderen. Med SPD i regeringen er planerne nu ændret.
FOTO: ukendt
1 af 1

EU-kommissær Olli Rehn har bragt sindene i kog i det socialdemokratiske regeringsparti SPD og hos oppositionspartiet på venstrefløjen, Die Linke. Olli Rehn har sagt, at det er forkert at sætte pensionsalderen ned, sådan som den tyske Forbundsdag diskuterer. Rehn "kan ikke finde et eneste økonomisk argument for at gøre det", refererer eufagligt.dk. Det vil have negative følger for de tyske statsfinanser, mener Kommissæren.

Regeringen planlægger at sætte pensionsalderen ned til 63 år for alle, der har været mere end 45 år på arbejdsmarkedet.

Den tyske koalitionsregering planlægger at sætte pensionsalderen ned til 63 år for alle, der har været mere end 45 år på arbejdsmarkedet. Dertil er det planen at hæve pensionen for kvinder med voksne børn, idet de kvinder som skal have højere pension skal have født børn før 1992 ifølge lovforslaget.

SPD's generalsekretær Yasmin Fahimi siger til Frankfuther Algemeine Zeitung, at reformen er et klart eksempel på noget, som EU-kommissionen ikke skal blande sig i.

Die Linkes tidligere medlem af EU-parlamentet, Sarah Wagenknecht, mener, at hvis EU-kommissionen skal blande sig tysk økonomisk politik for at sikre statsfinanserne, så er det bedre at hente noget mere hos millionærerne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. feb. 2014 - 15:00   27. feb. 2014 - 15:14

Tyskland

se@arbejderen.dk