24 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU går imod USA's Iran-sanktioner

Vil beskytte egne virksomheder

EU går imod USA's Iran-sanktioner

Virksomheder fra EU, der handler med Iran, kan få erstatning, hvis de bliver berørt af USA's sanktioner mod Iran, der trådte i kraft i tirsdags.

EU-kommissionens udenrigschef Federica Mogherini (til venstre) her med Irans udenrigsminister i 2015.
FOTO: U.S. Department of State/CC 3.0
1 af 1

EU ønsker at beskytte EU-landenes virksomheder, der opererer i Iran, mod USA's nye sanktioner, der trådte i kraft i  tirsdag.

EU-operatører får mulighed for at få erstatning for skader som følge af USA's sanktioner.
Federica Mogherini, EU's udenrigschef

USA's sanktioner vil ramme den iranske regerings køb af amerikanske dollars og landets handel med guld, iranske statsobligationer, landets bilsektor samt eksport af tæpper og fødevarer.

Men EU-landenes virksomheder i Iran har af EU-Kommissionen fået besked om, at de ikke skal følge kravet fra USA om at opgive al handel med Iran.

Konkret har EU-kommissionen aktiveret en såkaldt blokerings-statut fra 1996, der skal beskytte EU-landenes virksomheder mod at blive ramt af sanktionerne. Firmaerne kan blandt andet få erstatning, hvis de bliver ramt.

EU-kommissionens udenrigschef Federica Mogherini skriver i en pressemeddelelse, at "Blokeringsstatutten giver EU-operatører mulighed for at få erstatning for skader som følge af USA's ekstra-territoriale sanktioner".

Statutten har sidst været anvendt i forbindelse med USA's embargo mod Cuba, skriver den britiske avis The Guardian.

EU's 28 medlemslande bekræftede mandag i en fælles erklæring, at der er "stor enighed om at beskytte" Europas økonomiske interesser i forhold til Iran.

EU-embedsmænd beskriver over for nyhedsmediet Politico USA's sanktioner som "ulovlige", da aftalen med Iran er forankret i en resolution fra FN's Sikkerhedsråd.

I modsætning til USA støtter EU den atomaftale, som i 2015 blev indgået med Iran om at begrænse landets uranberigelse.

USA underskrev aftalen sammen med Frankrig, Storbritannien, Kina, Tyskland, Rusland og EU.

Men for få måneder siden besluttede USA at træde ud af aftalen, fordi den ifølge Trump-regeringen ikke sikrer, at Iran aldrig får atomvåben, eller at Iran misbruger sin magt i Mellemøsten.

Den 4. november træder endnu en bølge af amerikanske sanktioner i kraft. De er målrettet de iranske energi-, shipping- og forsikringssektorer samt Irans centralbank.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. aug. 2018 - 08:47   08. aug. 2018 - 08:50

Iran

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Iran og uranen
  • FNs Sikkerhedsråd indførte i 2006 sanktioner mod Iran for at tvinge landet til at indstille sit påståede program for uranberigelse.
  • Vesten frygter, at iranerne vil udvikle atomvåben. 
  • Iran siger, at uranen skal anvendes til forskning og energiproduktion.
  • Iran forhandler med den såkaldte 5 + 1-gruppe, hvor de fem lande med vetoret i FN's Sikkerhedsråd, FN og Tyskland deltager.
  • Iran indgik den 23. november 2013 en aftale med USA, Kina, Frankrig, Storbritannien, Rusland og Tyskland.
  • Dét betød, at Iran udelukkende må berige uran op til fem procent.
  • Iran gik med til en omfattende overvågning af atomprogrammet til gengæld for mindre sanktioner.
  • Overvågningen er udført af FN's atomagentur, IAEA.
  • Internationale sanktioner mod Iran til en værdi af syv milliarder dollar blev lettet.
  • Iran er dog stadig blive ramt af omfattende sanktioner. 

 

Aftalen med Iran 2015

KRAV TIL IRAN

  • I april 2015 faldt en rammeaftale på plads om Irans atomprogram.
  • Rammeaftalen danner grundlag for en endelig aftale, der skal falde på plads inden udgangen af juni 2015.
  • Iran skal reducere antallet af centrifuger, hvormed man beriger uran, med to tredjedele, og underkaste sig international kontrol.
  • Antallet af centrifuger, der bruges til at berige uran, skal reduceres fra 19.000 til 6104.
  • Iran skal sende centrifuger til Rusland.
  • Hvor Iran tidligere har været i stand til at berige uran op til 20 procent, hedder den øvre grænse nu bare 3,67 procent.
  • 5000 centrifuger vil fortsætte med at fremstille beriget materiale i anlægget ved Natanz op til en grænse på 3,67 procent.
  • Iran har indvilget i at lade sit atomprogram blive kontrolleret af Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA.
  • Iran må ikke bygge nye faciliteter til at berige uran i de næste 15 år. 

LETTEDE SANKTIONER

  • Iran kan fortsætte med at forske og udvikle nuklear teknologi.
  • Ingen af Irans nukleare faciliteter vil blive standset, lukket ned eller suspenderet og landet at fortsætte sin industrielle produktion af brændsel til sine atomkraftværker.
  • Til gengæld for at neddrosle uranberigelsen, vil der blive lempet på de sanktioner, som FN, EU og USA har indført mod Iran.