Mens der varmes op til debatten om en mega EU-krisefond, som EU-kommissionen skal administrere og alle EU-lande hæfte for, så ser EU-kommissionen endnu længere. Den lægger tilsyneladende op til at bruge ”en god krise” til at sætte skub i udviklingen af et føderalt EU:
Alle EU-lande skal indføre euroen efter 2025. Det krav ventes at indgå i et såkaldt refleksionspapir om eurozonens fremtid, som Europa-Kommissionen præsenterer i næste uge, skriver Frankfurter Allgemeine Zeitung.
Avisen har fået fat i en protokol fra et fortroligt møde mellem finanskommissær Pierre Moscovici, eurokommissær Valdis Dombrovskis og et par udvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet.
MEP'erne var ellers pålagt ikke at registrere indholdet af mødet, men avisen har trods det fået fat i protokollen.
”Tilpasning” af arbejdsmarkedet
På mødet diskuterede kommissærerne og MEP'erne også både nye finansieringskilder til Euro-zonen, og et selvstændigt eurobudget. EU-kommissionen mener, at der er brug for nye fælles økonomiske muskler i eurolandene, fordi stabilitetspagtens snævre marginer for underskud og gæld forhindrer landene i at kunne reagere i en krisesituation som den, vi står i nu.
Kommissær Dombrovskis nævnte også, at der kan blive tale om et fælles system for arbejdsløshedsforsikring for euroområdet (som altså skal omfatte alle medlemslande senest efter fem år). Han understregede ifølge protokollen, at det ”dog vil kræve betydelige reformer på medlemsstaternes arbejdsmarkeder på forhånd og en efterfølgende tilpasning.”
Magt til parlamentet
Ifølge protokollen argumenterede Dombrovskis for, at den såkaldte Eurogruppe, som består af eurolandenes finansministre, skal underlægges mere demokratisk kontrol, lige en opgave for EU-parlamentet, mente han.
– Eurogruppen er stadig et “lukket organ”. Men borgerne kræver “mere demokrati, ikke teknokrati”. Derfor skal debatten om “demokratisering af den monetære union” begynde så hurtigt som muligt. Europa-Parlamentet er den legitime institution til demokratisk at overvåge euroområdet, tilføjede kommissær Moscovici ifølge avisen.
Netop Eurogruppens tvivlsomme juridiske status har været en kilde til kritik, især fra den tidligere græske finansminister Varoufakis, som deltog i gruppens møder under finanskrisen, dengang Eurogruppen pålagde grækerne stribevis af reformkrav i bytte for kriselån.
I dag er der 19 lande med euroen som valuta, men traktaten foreskriver faktisk, at alle medlemslande skal tilsluttes den fælles valuta, det er kun Danmark som har et retligt forbehold fra at deltage. Det forbehold blev sidst markeret ved folkeafstemningen i 2000, hvor 53,2 procent af danskerne stemte nej til at få indført euroen.
Artiklen er oprindeligt bragt på EU-fagligt.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278