Den røde løber var rullet ud i Bruxelles i sidste uge, da Juan Guaidó blev modtaget i EU's hovedkvarter som Venezuelas legitime præsident.
Mødet fandt sted den 22. januar, dagen før et-årsdagen, hvor Guaidó udråbte sig selv som præsident på et torv i Venezuelas hovedstad Caracas.
EU's udenrigsminister Josep Borrell sagde under besøget, at EU fortsat støtter Juan Guaidó som Venezuelas præsident.
Guaidó fastholder, at han er præsident – ikke den folkevalgte præsident Nocolas Maduro – med henvisning til, at han er valgt som formand for landets parlament, og formanden kan indtage præsidentposten i tilfælde af, at landet står uden præsident. Og det har Venezuela ikke, lyder det fra Guaidó, for valget af Maduro i 2018 var ulovligt.
Den forklaring har 57 ud af verdens 193 lande taget til sig og anerkendt Juan Guaidó som Venezuelas præsident – heriblandt er USA og EU inklusive Danmark.
Den 5. januar blev Juan Guaidó væltet som formand for Venezuelas parlament. I spidsen stod fremtrædende folk blandt hans egne alliancepartnere. Trods anerkendelsen og flere forsøg på kup fra Guaidó fungerer Maduro fortsat som landets præsident.
Guaidó på charmetur
Besøget i EU's hovedkvarter er et led en international rundrejse, hvor Guaidó forsøger at samle støtte til flere økonomiske sanktioner imod Venezuelas folkevalgte præsident Nicolas Maduro.
– Det har ikke været en nem kamp, det har været en kamp, som har varet i årevis, og nu bliver venezuelanerne hørt gennem min stemme i Europa-parlamentet, sagde Guaidó ifølge netmediet eurnoews.com og tilføjede:
– Nu kommer handlingernes etape. Vi må forbedre og pege på sanktioner, der presser diktaturet for at opnå frie præsidentvalg.
EU's udenrigsminister Josep Borrell sagde under besøget, at EU fortsat støtter Juan Guaidó som Venezuelas præsident, skriver EU i en pressemeddelelse.
Det er anden gang, at Juan Guaidó er på international rejse. Sidste år i februar og marts besøgte Guaidó nabolandet Colombia i forbindelse med en storstilet støttekoncert. Guaidó havde håbet på, at koncertdeltagerne ville strømme ind over grænsen til Venezuela med nødhjælp og få regeringen til at kollapse.
Efterfølgende er det blevet afsløret, at Guaidó blev hjulpet over grænsen til Colombia af den paramilitære colombianske narkogruppe Los Rastrojas.
Inden besøget i EU deltog Guaidó i et regionalt møde med Colombias højreorienterede præsident Ivan Duque og USA's udenrigsminister Mike Pompeo i Colombias hovedstad Bogota om terrorisme. Derefter gik turen til London, hvor Guaidó blev modtaget i Downing Street af den konservative premierminister Boris Johnson.
Protester mod Guiadós besøg
Uden for premierministerens officielle bolig havde organisationen Hands Off Venezuela indkaldt til protester, fordi Guaidó "ikke repræsenterer nogen".
– Han udråbte sig selv som præsident for et år siden på en plads, men der var intet legalt grundlag for det, siger Jorge Martin fra Hands Off Venezuela ifølge det britiske dagblad Morning Star.
Guaidós eneste formål med rejsen er at vinde legitimitet og genoplive sin kampagne for at vælte Maduros regering, fortsætter Jorge Martin.
Også Solidaritetskampagnen med Venezuela kritiserer regeringens modtagelse af Guaidó som Venezuelas statsoverhoved. Organisationen mener, at modtagelsen "krænker alle principper i international lov og Wienkonventionen".
"Han (Guaidó, red) har ført kampagne for udenlandske sanktioner og for militær intervention imod sit eget folk og nation og lanceret fejlslåede militære kupforsøg", skriver Solidaritetskampagnen med Venezuela og tilføjer:
"Ydermere har han undladt at støtte internationale og regionale bestræbelser på at fremme en reel dialog i Venezuela".
Efter besøget talte Guaidó på World Economic Forum i Davos i Schweiz. Her samles verdens rigeste med udvalgte stats- og regeringsledere, ministre og repræsentanter fra internationale organisationer.
Fredag blev han modtaget af Frankrigs præsident Emanuelle Macron i præsidentpaladset, og lørdag fortsatte Guaidós charmetur til Madrid, hvor Guaidó måtte nøjes med at møde Spaniens udenrigsminister Arrancha Gonzalez og politikere fra det højreorienterede oppositionsparti PP.
Også i Spanien var der protester mod Guaidos besøg foran udenrigsministeriet, skriver den latinamerikanske TV-station TeleSur. Guaidó blev imidlertid også hyldet af venezuelanere, der lever i eksil i Spanien.
Op til Guaidós internationale rundrejse var Venezuela til debat i EU-parlamentet. Den 16. januar vedtog EU-parlamentet en resolution, der "anerkender Juan Guaidó som den legitime formand for Nationalforsamlingen og som den legitime, midlertidige præsident for Venezuela …"
Én dansk stemte imod EU-parlamentets støtte til Guaidó
Resolutionen kræver endvidere, at EU anerkender alle de politiske personer, som Juan Guaidó har udpeget.
Resolutionen blev vedtaget med 471 stemmer for, 101 stemte imod, mens 103 afstod fra at stemme. Kira Marie Peter-Hansen fra SF stemte som den eneste dansker imod forslaget, mens Dansk Folkepartis Peter Kofod undlod at stemme sammen med Enhedslistens Nikolaj Villumsen.
Nikolaj Villumsen havde op til afstemningen afgivet en skriftlig motivation for sin stemmeafgivning. Her skriver han:
"Jeg undlod at stemme om resolutionen, fordi jeg mener, at situationen i Venezuela lige nu kalder på dialog og international mægling. I dette henseende mener jeg ikke, at en entydig opbakning til den ene part i skikkelse af Guaidó er fordrende for et velfungerende demokrati. En sådan tilgang risikerer derimod at opildne konflikten.
Min stemmeafgivelse betyder ikke, at jeg bakker op om Maduro eller hans handlinger, tværtimod."
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278