EU, Rusland, Ukraine og USA vil afholde fælles drøftelser i næste uge om krisen i Ukraine. det er første gang siden konflikten brød ud, rapporterer euobserver.com.
USA anklager Rusland for at stå bag uro.
Initiativet kommer, efter at demonstranter i de østlige byer Donetsk, Kharkiv og Luhansk har besat regeringsbygninger. Demonstranterne kræver folkeafstemning om løsrivelse fra Ukraine inden 11. maj. I Donetsk proklamerede bevæbnede mænd indenfor den besatte regeringsbygning uafhængighed, opfordrede til en folkeafstemning om løsrivelse den 11. maj og bad russiske styrker for at beskytte dem.
Selvom myndighederne i hovedstaden Kiev har lovet ikke at storme bygningen i Donetsk, venter demonstranterne et angreb, rapporterer det russiske nyhedsbureau RIA Novosti.
Tirsdag advarede Rusland om, at hvis Ukraines regering sætter styrker ind i den østlige del af Ukraine, kan det føre til en borgerkrig, beretter CNN.
Ruslands præsident Vladimir Putin siger ifølge BBC, at Rusland ikke har nogen intentioner om at invadere Ukraine, men at han forbeholder sig retten til at beskytte russiske interesser i Ukraine.
Demonstranter i Lugansk kræver, at der bliver skabt et selvstændigt parlament i Lugansk-området og oprettelse af en ny regering.
Den samme proces skete i sidste måned på Krim og i Sevastopol, der kort efter blev en del af Rusland efter en folkeafstemning.
USA's udenrigsminister John Kerry anklagede tirsdag russiske agenter for at opildne til "separatistisk" uro i det østlige Ukraine, og at Moskva forsøger at "gentage en militær indsats som på Krim".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278