30 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU-parlamentet ønsker mere EU-militær

Modtager af Nobels Fredspris

EU-parlamentet ønsker mere EU-militær

Stort flertal i EU-parlamentet afviser, at krisenedskæringer må ramme militæret. Tværtimod skal EU være klar til at svare militært på såkaldte "geostrategiske forandringer".

Ministrene fra Frankrig, Tyskland, Italien, Polen og Spanien forestiller sig, at et styrket EU-militær med fælles hovedkvarter skal kunne gennemføre operationer blandt andet i Somalia, Mali, Libyen, Balkan, Georgien og Afghanistan. Her fra Somalia.
FOTO: Kate Holt/IRIN
1 af 1

EU-parlamentet vedtog i torsdags en resolution om at styrke EU's militær. Resolutionen er et signal fra flertallet i EU-parlamentet om, at krisenedskæringer ikke bør ramme militæret. 442 medlemmer stemte for, mens 92 stemte imod og 75 undlod at stemme.

Flertallet i EU-parlamentet mener, at EU skal "svare på voksende geostrategiske forandringer og trusler mod den globale sikkerhed med alle tilgængelige midler, herunder militære", fremgår det af en pressemeddelelse.

Resolutionen blev vedtaget umiddelbart, efter at fem store EU-lande den 15. november blev enige om et fælles forslag om at skabe nye strukturer til at håndtere internationale operationer.

Nogle gange må vi bruge magt for at understøtte vores diplomati.

Radek Sikorski

"Vi er overbeviste om, at EU skal oprette civile-militære strukturer med henblik på at planlægge og gennemføre missioner og operationer",  lyder det fra udenrigs- og forsvarsministrene fra Frankrig, Tyskland, Italien, Polen og Spanien.

"Vi bør vise, at vi har det nødvendige beredskab, trænet personel og kan udsende og forsyne nødvendige civile og militære styrker", citerer netavisen EUobserver fra dokumentet.

De operationer, som landene i første omgang peger på, er Somalia, Mali, Libyen, Balkan, Georgien og Afghanistan.

Frankrigs forsvarsminister Le Driand siger, at hensigten med den fælles udtalelse er at "skabe en bevægelse" forud for et EU-topmøde næste år med fokus på EU-militæret.

Polens udenrigsminister støtter initiativet energisk:

- Hvis EU ønsker at blive en supermagt, og det støtter Polen, så skal vi have evnen til at øve indflydelse omkring os. Nogle gange må vi bruge magt for at understøtte vores diplomati, siger udenrigsminister Radek Sikorski.

Omvendt er der modstand mod initiativet i Storbritannien.

- Det her handler i realiteten om at tage nye skridt i retning af Europas forenede stater. De ønsker én hær og én militærindustri, fordi det er en del af deres udenrigpolitik. Det trænger langt ind på det nationale forsvars enemærker, siger det konservative medlem af EU-parlamentet David Campbel Bannermann til nyhedsbureauet Russia Today.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. nov. 2012 - 12:45   27. nov. 2012 - 12:45

EU-militær

se@arbejderen.dk