Firmaer som Uber og Airbnb, Deliveroo og TaskRabbit sender i stigende grad lobbyister til EU-hovedstaden Bruxelles. De skal påvirke EU-kommissionen, så der bliver vedtaget favorable EU-direktiver med færre regler og mindre kontrol.

Desværre er EU-kommissionen blændet af al snakken om innovation og er alt for villig til at lade sig påvirke af lobbyister.
Corporate Europe Observatory

Dét undergraver forholdene for de ansatte i "normale" firmaer, lyder konklusionen i en rapport fra den belgisk-baserede forsknings- og kampagnegruppe Corporate Europe Observatory.

Gruppens erklærede mål er at afsløre, hvordan lobbyerne har indflydelse på EU's love og direktiver. 

Lobbister i Bruxelles

Rapporten "Über-influential?" sætter fokus på, hvordan digitale, deleøkonomiske firmaer – også kaldet digitale platforme – forsøger at bevare deres særlige privilegier, så de ikke bliver ramt af 'overflødige' regler indenfor taxakørsel, boligudlejning eller vikarservice, der bestilles og oftest udføres ved hjælp af en app på smartphones.

Desværre har EU-kommissionen "blændet af al snakken om innovation" været alt for villig til at blive påvirket af lobbyisterne fra firmaer som Uber og Airbnb, Deliveroo og TaskRabbit, skriver Corporate Europe Observatory i rapporten.

Mellem december 2014 og juli 2019 blev der afholdt 23.400 møder mellem EU-kommissionen og lobbyister. De 119 af møderne var med lobbyister fra digitale platforme som Uber, Airbnb og flere andre.

Det bekymrer den faglige østrigske tænketank, Arbeitskammer.

– Hvis du udelukker jule- og sommerferien, har den digitale platformsøkonomi haft et møde på højeste EU-niveau hver anden uge, siger Arbeitskammers EU-ekspert, Frank Ey, til dagbladet Der Standard.

To EU-direktiver

Uber, Deliveroo, TaskRabbit og Airbnbs omfattende lobbykampagner for at overtale både lovgivere i EU-kommissionen og EU-parlamentet, handler især om at få EU-kommissionen til fortolke to eksisterende direktiver på en bestemt måde. Det gælder servicedirektivet fra 2006 og direktivet om e-handel fra år 2000, lyder det i rapporten fra Corporate Europe Observatory.

>> LÆS OGSÅ: Profit uber alles.

Også Frank Ey mener, at de to direktiver er et problem.

– Men det er hele EU's samlede regler for det indre marked, der er et problem. Det giver i høj grad de digitale platforme mulighed for at omgå nationale eller kommunale forskrifter, siger han.

Direktivet om e-handel

For det første gør direktivet om e-handel det vanskeligt at indføre regler for deleøkonomiske firmaer på grund af det såkaldte "oprindelseslandsprincip", mener både Corporate Europe Observatory og Frank Ey.

Princippet gør det muligt for firmaer at nægte at samarbejde med myndigheder i de enkelte lande, når de prøver at skaffe de nødvendige tal og oplysninger til at regulere området. Selv hvis en myndighed i et land stiller krav til et digitalt platformsfirma for overhovedet at få licens til at drive virksomhed, kan direktivet om e-handel forpurre kravet.

>> LÆS OGSÅ: EU – lobbyisternes paradis

I EU-direktivet om "princippet om oprindelsesland" står der nemlig, at "medlemsstaterne indenfor det pågældende område ikke kan begrænse tjenesteydelser fra informationssamfundet". 

Oversat til forståeligt sprog betyder det ifølge Corporate Europe Observatory, at de enkelte lande, der er medlem af EU, ikke selv kan indføre regler, der begrænser service, som foregår ad digital vej.

Servicedirektivet

EU's servicedirektiv har en regel om, at der ikke er "kvantitative grænser", når firmaer vil udleje boliger.

Det hjælper for eksempel Airbnb.

Airbnb kan simpelthen nægte at samarbejde med lokale myndigheder, hvis disse for eksempel ønsker at sikre billige boliger til lokalbefolkningen i et byområde, advarer rapporten.

Hvis myndighederne måske ønsker at lave egne regler for, hvor meget der må lejes ud og hvor – eller hvis de ønsker at begrænse antallet af dage, turister kan leje boligen – så støder de ind i servicedirektivet.

Selv hvis det skulle være krav om brandsikkerhed i lejligheder eller værelser, kan Airbnb omgå det, advarer rapporten.

Airbnb i Portugal

Problemet med Airbnb er akut i den portugisiske Lissabon-bydel Alfama, skriver det britiske dagblad Financial Times.

Siden 1980'erne er antallet af beboere her faldet fra 20.000 til omkring 1000 i dag, og mere end 55 procent af Alfamas lejligheder bliver lejet ud på korte kontrakter. Dét har ramt den lokale Bruno Romão, der ejer den sidste traditionelle kaffebar i området. Alle andre kaffebarer er overgået til at drive restauranter, som kan servicere turister.

– Turister vil have restauranter, siger han og beklager, at mange af bydelens boliger bliver udlejet via Airbnb og andre udlejningsfirmaer, mens lokale beboere i stedet må flytte til provinsen. Han selv boede engang i bydelen, men måtte flytte til hjemegnen på grund af stigende huslejepriser.

Hvem er "ansat"?

Corporate Europe Observatory skriver i sin rapport, at den digitale platformsøkonomi som Uber også udnytter de enkelte EU-landes nationale love til at bøje reglerne.

>> LÆS OGSÅ: Mange boliger sælges uden bopælspligt

De kategoriserer de ansatte som "selvstændige" og omgår derved de regler på arbejdsmarkedet, som gælder for normalt ansatte.

Eksempelvis forklarer fagforeningsinitiativet Fair Crowd Work, at de fleste, der arbejder for en af de mange digitale platforme, "har ikke ret til mindsteløn, betalt ferie, forældreorlov, sygefravær eller overarbejde, arbejdsgiverstøttet sundhedsforsikring, beskyttelse mod urimelig fyring eller erstatning i tilfælde af arbejdsrelateret sygdom eller personskade. De har heller ikke ret til at organisere sig eller forhandle kollektive aftaler med platformoperatører eller disses klienter."

Uber bliver ved med at kategorisere sine ansatte som "selvstændige" og omgår derved de regler på arbejdsmarkedet, som gælder for normalt ansatte. Det sker, selvom 68 procent af alle ansatte i de deleøkonomiske firmaer føler sig som ansatte i et firma. Det viste en meningsmåling omtalt i en rapport fra det europæiske LO (ETUC) i 2018.

Østre Landsret bestemte i 2016, at det er ulovligt at køre for Uber i Danmark. Og den nye taxalov i 2017 gjorde, at Uber forlod Danmark.