"EU udtrykker sin fulde støtte til Juan Guaidó som formand for Nationalforsamlingen", hedder det i en erklæring fra EU's udenrigsminister Josep Borrell, som blev udsendt onsdag i sidste uge.

Du kunne have været fremtiden, men i dag tilhører du fortiden. Du var drømmen, der endte i et mareridt. Juan Guaidó, din tid er løbet ud.
José Brito, tidligere Guaidó-tilhænger

Juan Guaidó blev ellers væltet, da Nationalforsamlingen i Venezuela afviste at lade Guaidó fortsætte som parlamentsformand. I stedet blev Luis Parra valgt som formand med stemmerne 81 for ud af 150 tilstedeværende, skriver det venezuelanske netmedie venezuelanalysys.com. 

>>LÆS OGSÅ: Hvem er Guaidó?

Både Guaidó og Parra er modstandere af landets præsident Nicolas Maduro, men siden starten af december har oppositionen været splittet. Hidtil har oppositionen ellers stået sammen siden valget i 2015, hvor Maduros parti PSUV tabte 41 mandater og mistede sit flertal.

Hvert år den 5. januar skal Nationalforsamlingen ifølge forfatningen vælge formand og viceformænd, men allerede før afstemningen stod det klart, at Guaidó kunne få problemer med at blive genvalgt.

Juan Guaidó har hidtil været den ledende skikkelse i oppositionen mod Venezuelas præsident Nicolas Maduro. Den 22. januar 2019 udråbte han sig selv som midlertidig præsident efter at være blevet valgt som formand for Nationalforsamlingen.

Guaidó har siden da forsøgt at vælte Nicolas Maduro ved protester, opfordret militæret til at begå kup og selv forsøgt at igangsætte kup mod den folkevalgte præsident. 

>>LÆS OGSÅ: Tavshed om storstilet støttekoncert for Venezuela

Både USA, EU, Danmark og en række andre lande har anerkendt Guaidó som præsident. 

Guaidó undsiges af sine egne

Inden afstemningen den 5. januar meddelte en del af Guaidós tidligere støttere, at de ikke ville støtte hans genvalg på grund af korruption, skriver den latinamerikanske TV-station TeleSur. 

>>LÆS OGSÅ: Dansk forbindelse til Venezuela-skandale

"I 2019, som netop er afsluttet, var du landets håb, i dag er du den største skuffelse. Du kunne have været fremtiden, men i dag tilhører du fortiden. Du var drømmen, der endte i et mareridt. Juan Guaidó, din tid er løbet ud, erklærede José Brito, tidligere medlem af det højreorienterede parti Primero Justicia.

Også Luis Parra, den nyvalgte parlamentsformand er tidligere medlem af Primero Justicia, men står i dag uden for partierne. 

Imidlertid er også José Brito og Luis Parra og flere andre blevet anklaget for korruption. De skal ifølge webstedet Amando.info have modtaget bestikkelse fra den colombianske forretningsmand Carlos Lizcano til gengæld for lobbyarbejde rettet mod colombianske og amerikanske myndigheder for at undgå sanktioner, skriver venezuelanalysis.com.

Guaidó befandt sig ikke i parlamentet under valget. Han blev nægtet adgang af sikkerhedsvagterne, lyder forklaringen fra den selvudnævnte præsident. En forklaring som flere af det tidligere flertal bag Guaidó sår tvivl om.

De deltog i afstemningen. Eksempelvis havde William Davila ingen problemer med at komme ind. Han er kendt som en trofast tilhænger af Guaidó og kommer fra det højreorienterede parti Acción Democrática.

Han fortalte efterfølgende journalister, at alle, bortset fra en håndfuld, kom ind i Nationalforsamlingen. Også andre af oppositionens topfolk som Henry Ramos Allup fra Acción Democrática og Stalin Gonzalez fra partiet Un Nuevo Tiempo var til stede under afstemningen. 

Parallelt parlament

Ifølge en video fra TeleSur befandt Guaidó sig uden for Nationalforsamlingens bygning i hovedstaden Caracas, fordi han kun ville gå ind i bygningen, hvis det kunne ske sammen med en gruppe parlamentsmedlemmer. Nationalforsamlingens sikkerhedspersonale ville imidlertid kun lade Guaidó komme ind i Nationalforsamlingen, fordi de øvrige enten tidligere har deltaget i kupforsøg, eller fordi de aldrig er blevet godkendt af valgkommissionen i 2015.

Tre medlemmer blev efter valget ikke godkendt på grund af valgsvindel, og valgkommissionen krævede derfor omvalg, men det har Nationalforsamlingen aldrig gennemført.

I stedet gennemførte Guaidó efterfølgende et "parlamentsmøde" på det konservative dagblad El Nacionals redaktion, hvor han blev valgt, ifølge eget udsagn med 100 stemmer for ud af Nationalforsamlingens i alt 167 medlemmer.

Heriblandt var stemmer fra parlamentsmedlemmer, som er flygtet til udlandet på grund af anklager om kriminelle handlinger, og suppleanter for de parlamentsmedlemmer, der tidligere havde stemt på Luis Parra som parlamentsformand, skriver venezuelananlysis.com.

Tirsdag i sidste uge tiltvang Guaidó sig adgang til Nationalforsamlingen sammen med en gruppe parlamentsmedlemmer, hvor han officielt blev indsat som formand for parlamentet. Det skete, efter at Luis Parra havde afsluttet Nationalforsamlingens møde.

EU truer med nye sanktioner

Trods de omstridte afstemninger har Josep Borrell valgt at kaste EU's lod i Guaidós skål, det samme har USA, hvis udenrigsminister Mike Pompeo prompte ønskede Guaidó tillykke med valget.

Borrell har trods modstridende forklaringer på begivenhederne omkring valget af parlamentsformand valgt at stole på Guaidós udlægning.

>>LÆS OGSÅ: Bag myterne om Venezuela

"Forsøget på med magt at blokere for en legitim valgproces af Nationalforsamlingens ledelse den 5. januar og brug af magt imod dens formand og flere andre medlemmer for at hindre dem adgang til Nationalforsamlingen er aldeles uacceptabelt", skriver Josep Borrell og tilføjer, at EU anser valget af Luis Parra for ulovligt.

USA indførte sanktioner imod syv navngivne medlemmer af Venezuelas Nationalforsamling i mandags. Heriblandt er hele Nationalforsamlingens nye ledelse – inklusive José Brito og Luis Parra.

– Finansministeriet har udpeget syv korrupte medlemmer af Nationalforsamlingen, som på Maduros opfordring forsøgte at blokere den demokratiske proces i Venezuela, sagde USA's finansminister Steven Mnuchin i en pressemeddelelse.

Han tilføjede, at sanktionerne vil blive ophævet, hvis de anerkender Juan Guaidó som Venezuelas legitime leder.

Også Josep Borrell truer med, at EU nu vil overveje nye sanktioner målrettet mod enkeltpersoner, som har været involveret i det, som EU kalder for "underminering af demokratiet".