29 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU udsætter mærkning af bosættervarer

Strid om israelske bosættervarer

EU udsætter mærkning af bosættervarer

Ifølge den israelske avis Haaretz har USA's udenrigsminister presset EU til at forsinke mærkning af bosættervarer. EU-talsmand afviser.

Hver dag ankommer varer fra ulovlige israelske bosættelser til supermarkeder i EU-lande. Her bosætter udenfor landsbyen Al-Tiwana ved Hebron 11. maj, efter at andre bosættere har ødelagt en mark med oliventræer. (til højre)
FOTO: Hazem Bader/AFP/Scanpix Denmark
1 af 1

I denne måned stod EU's udenrigsministre for at vedtage en mærkning af israelske varer fra bosættelser, så forbrugerne kunne se det i supermarkederne og lade dem ligge.

Men ifølge det israelske dagblad Haaretz søndag har EU udskudt at gennemføre planerne efter pres fra USA.

EU-lande importerer hvert år varer for 300 millioner dollars fra israelske bosættelser.

USA's udenrigsminister John Kerry skal have henvendt sig til EU's udenrigspolitiske chef Catherine Ashton for at få sagen udsat. Det skulle oprindeligt være sket efter israelske ønsker ifølge Haaretz, der  citerer anonyme embedsmænd fra EU og Israel.

Kerry skal have sagt, at kravet til Israel om mærkning af varerne vil forstyrre hans forsøg på at "genoplive de israelsk-palæstinensiske fredsforhandlinger".

-  EU har besluttet at give Kerry den tid, han bad om, så man kan se, om forhandlingerne bliver genoptaget, siger en europæisk diplomat til Haaretz.

John Kerry var i går regionen på sit fjerde besøg, siden han overtog embedet i februar. 

Forhandler?

Hanan Ashrawi fra det palæstinensiske PLO's topledelse reagerede søndag skarpt.

- Dette sætter atter spørgsmålstegn ved USA's rolle som en troværdig fredsmægler, sagde hun.

EU's repræsentant i Jerusalem John Gatt-Rutter afviste dog rygterne om USA-pres på EU i sagen.

- Produkter fra bosættelser vil ikke få de privilegier, som andre israelske varer får på det europæiske marked (...) Mærkning af visse varer vil gøre det nemmere for den europæiske forbruger at se, om disse produkter kommer fra ulovlige bosættelser, sagde han søndag ifølge det palæstinensiske nyhedsbureau WAFA.

Udtalelsen formilder umiddelbart Hanan Ashrawi.

- Jeg er glad for, at EU ikke har ændret holdning, siger hun i en pressemedddelelse.

Bosættelser

Israelske bosættelser på Vestbredden, Golan-højderne og i Østjerusalem er ulovlige efter folkeretten. Og varer produceret i disse områder er ikke berettiget til at blive fritaget for told som andre israelske varer, når de bliver eksporteret til EU.

Ifølge Verdensbankens importerer EU varer for 300 millioner dollars (1,7 milliarder kroner) om året fra israelske bosættelser - det er 15 gange mere end fra palæstinensernes områder.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er Storbritanniens udenrigsminister William Hague og hans franske kollega Laurent Fabius enige om at mærke bosættervarerne sammen med lande som Østrig, Belgien, Finland, Irland, Luxembourg, Malta, Holland, Portugal, Slovenien og Spanien. 

Og ifølge flere kilder i EU ser det ud til, at EU's udenrigsministre skal drøfte spørgsmålet i juni.

Ifølge den britiske Palestine Solidarity Campaign vil mærkningen af varer en henstilling til supermarkeder og erhversdrivende om at mærke varerne frivilligt.

I 2012 opgraderede EU handelsforbindelserne med Israel gennem ACAA-aftalen, som giver bedre muligheder for Israel til at eksportere især medicin. 

Kritikere siger, at varer - især frugt - fra israelske bosættelser på den besatte Vestbred eksporteres toldfrit til EU under dække af omfattende handelsaftaler mellem EU og Israel. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. maj. 2013 - 07:51   23. maj. 2013 - 08:00

Palæstina

Anders Fenger
Skribent