EU-lederne har på deres topmøde torsdag-fredag skrevet under på en associeringsaftale med Ukraine.
33 russere og ukrainere får indrejseforbud i EU.
Det var lige præcis dén aftale, den nu afsatte ukrainske præsident,Viktor Janukovitj, valgte at skrotte i november sidste år.
- Associerings- og frihandelsaftalen med EU er en kontroversiel sag, og derfor bør det være den ukrainske befolkning, der tager stilling til spørgsmålet i ro og mag, siger Enhedslistens EU-ordfører Nikolaj Willumsen.
- Jeg frygter, at EU's hastværk kan medvirke til at destabilisere landet yderligere, tilføjer han.
Desuden besluttede EU torsdag at udvide listen over russiske topfolk, som bliver ramt af sanktioner fra EU, så i alt 33 russere og ukrainere nu får indrejseforbud i EU samt indefrosset penge i vestlige banker.
EU-lederne har også besluttet, at Rusland skal holde sig væk fra et G7-topmøde for verdens syv stærkeste industrinationer i næste uge. Et andet topmøde til sommer mellem EU og Rusland er også blevet aflyst.
USA har lavet en liste med 31 russiske og ukrainske lovgivere, der er omfattet af sanktioner.
Den 20. marts svarede Rusland igen ved at indføre sanktioner i form af indrejseforbud overfor ni personer i USA's regering og kongres. Herunder den tidligere republikanske præsidentkandidat og nuværende senator, John McCain, de har været i Ukraine flere gange for at støtte vestligt orienterede demonstranter.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278