Den 19. februar i år holdt EU-kommisisonens formand José-Manuel Barroso et frokostmøde bag lukkede døre med nogle af EU's største industribosser.

En irsk journalist og politisk aktivist, David Cronin, som bor i Bruxelles, og er blogger på euobserver.com, har ad mærkelige veje fået fingre i industribossernes resumé af mødet. Det viser sig, at et af industribossernes hovedkrav på mødet var, at EU's nedskæringspolitik ikke blot skal fortsætte, men også skal gøres mere "gennemslagskraftig".

Lederne af EU's største industrikoncerne ønsker, at EU får større kontrol med, hvad de enkelte EU-landes regeringer bruger deres skatteyderes penge til.

Industribosserne er ledende medlemmer af en eksklusiv lobbyorganisation, som kalder sig selv "European Roundtable of Industralists", forkortet ERT.

Lederne af EU's største industrikoncerner ønsker helt konkret, at EU får større kontrol med, hvad de enkelte EU-landes regeringer bruger deres skatteyderes penge til, fremgår det af det referat, David Cronin har fået fingre i.

Især ser de gerne, at ideen om bindende reformkontrakter mellem EU-kommissionen og eurolandene bliver fremskyndet. 

Forslaget om reformkontrakterne blev fremsat af Det Europæiske Råds formand, Herman Van Rompuy, og EU-kommissionens formand José-Manuel Barroso i 2012, og går ud på, at eurolandene skal underskrive bindende kontrakter om at gennemføre reformer på områder af afgørende betydning for samfundsøkonomien.

Den 18. marts mødtes ERT's topfolk med regeringslederne for Tyskland og Frankrig. Der foreligger ikke noget referat fra dette møde. Men to dage efter, den 20. marts, fremlagde Barroso EU-komissionens forslag om, at EU-landene skal indgå bindende kontrakter med EU-kommissionen om deres reformprogrammer.

Det skal være obligatorisk for eurolandene at indgå sådanne kontrakter, men muligheden vil stå åben for alle EU-lande, fremgår det af forslaget.

Ifølge økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager har regeringen endnu ikke taget stilling til, om Danmark også skal lade sig binde af reformkontrakter med EU-kommissionen - simpelt hen fordi der endnu ikke ligger et færdigt lovforslag herom fra EU-kommissionen.

Med finanspagten har Danmark dog forpligtet sig til, at "alle større reformer af den økonomiske politik" først skal drøftes i EU og om nødvendigt tilpasses af EU.

Kræver kontrakter for ja til bankunion

Reformkontrakterne var dog oppe at vende på EU-topmødet i slutningen af oktober, hvor det i konklusionerne fra topmødet hedder, at målet er "at træffe afgørelser i december om hovedelementerne i kontraktordningerne og de tilhørende solidaritetsmekanismer. Dette vil involvere alle medlemsstaterne i euroområdet, men medlemsstater uden for euroområdet kan også vælge at indgå i lignende ordninger".

Ifølge euobserver.com er det sat på dagsordenen for EU-kommissionens møde onsdag i denne uge, fordi Tysklands forbundskansler Angela Merkel på EU-topmødet krævede EU-lovgivning om reformkontrakter gennemført, hvis Tyskland skal sige ja til EU's bank-afviklingsmekanisme.

Afviklingsmekanismen for "nødlidende" banker er den sidste del, der mangler, for at fuldføre EU's bankunion. For at overholde tidsplanen for bankunionen er det nødvendigt at få vedtaget afviklingsmekanismen inden udgangen af året.

Med Tysklands krav om sammenkædning af de to ting kan en danske deltagelse i bankunionen også betyde en accept af at indgå kontrakter med EU-kommissionen om reformer på arbejdsmarkedet og af socialpolitikken.

Euobserver.com citerer en tysk regeringsembedsmand for, at reform-kontrakterne ud over reformer på arbejdsmarkeds- og socialområdet også skal omfatte "effektiviseringer" af den offentlige sektor samt reformer af uddannelsessektoren.

Den tyske regering mener ifølge regeringsembedsmanden, at EU's medlemslande er for dårlige til at efterkomme EU-kommissionens henstillinger til den økonomiske politik. Derfor er kontrakterne nødvendige, for at Tyskland ikke skal komme til at hænge på regningen.

- Vi har helt klart et problem med gennemførelsen, når det gælder området med økonomisk koordinering. Makro-økonomiske ubalancer leder også til situationer, hvor et land er tvunget til at bede om økonomisk assistance, og det rejser spørgsmålet, om de nuværende procedurer identificerer risici tidligt nok. Så målet for denne økonomiske koordinering er at mindske sandsynligheden for forespørgsler om hjælp, forklarer regeringsembedsmanden.

Forhåndsgodkendelse af finanslove

For eurolandenes vedkommende er der dog allerede ved at ske en meget tæt styring af deres økonomi. Da Barroso for nylig sammen med EU's økonomikommissær Olli Rehn affyrede startpistolen til EU-landenes årlige eksamensperiode, kaldet "Det europæiske semester", var det samtidig startskuddet til, at eurolandene skal sende deres finanslove til eftersyn hos EU-kommissionen, før de bliver vedtaget i de nationale parlamenter.

"Det handler ikke om, at Kommissionen forsøger at styre de nationale økonomier i stedet for regeringerne… det handler også om at sikre, at hvad der er godt for individuelle medlemsstater, også er godt for Den Europæiske Union som helhed", sagde Barroso, da han præsenterede EU-kommissionens krav til ændringer i 13 eurolandes finanslove.