Søndagens parlamentsvalg i Bulgarien ender med flest stemmer til det konservative og EU-positive GERB-parti, som hidtil har regeret landet. Partiet trådte tilbage i januar efter at have tabt et præsidentvalg i november 2016 til den tidligere general Rumen Radev, der blev støttet af socialdemokraterne.
Socialdemokraterne afviser at danne en koalitionsregering med GERB.
GERB stod til at få cirka 33 procent af stemmerne, mens socialdemokraterne i BSP stod til 27 procent, da 90 procent af stemmerne i går var optalt, skriver Reuters.
BSP har under valgkampen lovet at hæve lønningerne i landet, øge statens rolle i økonomien og gå imod EU's sanktioner mod Rusland. Partiet afviser at danne en koalitionsregering med GERB, skriver det britiske dagblad The Morning Star. BSP blev stiftet på ruinerne af det tidligere regeringsbærende Bulgariens Kommunistiske Parti.
Tre andre partier ser ud til at vinde pladser i Bulgariens parlament. Det er den nationalistiske alliance UP (Forenede Patrioter), som står til 9,2 procent af stemmerne.
Partiet MRF, som samler det tyrkiske mindretal i landet, får omkring ni procent, og partiet 'Viljen', som er stiftet af forretningsmanden Veselin Mareshki, ser ud til lige netop at komme over spærregrænsen på fire procent. Partiet er imod indvandring og ønsker bedre forbindelser til Moskva.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278