26 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Evo Morales inviterer til folketopmøde

Evo Morales inviterer til folketopmøde

Den 2. juli nægtede Spanien, Frankrig, Portugal og Italien at lade Bolivias præsidentfly passere deres luftrum. USA påstod, at whistlebloweren Edward Snowden var ombord. Det er nu anledning til et folkeligt topmøde imod kolonialisme og imperialisme.

Da Frankrig, Spanien, Portugal og Italien efter anmodning fra USA stoppede Bolivias præsidentfly og tvang det til at nødlande i Wien den 2. juli, udløste det vrede protester i Latinamerika. Her fra en demonstration i Bolivias hovedstad La Paz. Nu afholdes der et antiimperialistisk, folkeligt topmøde i byen Cochabamba.
FOTO: ABI/Bolivia
1 af 1

I morgen åbner et folketopmøde i Bolivia. Topmødet samler repræsentanter for bønder, arbejdere, oprindelige folk, antiimperialister, studerende og mange andre organisationer i Bolivia, Latinamerika og resten af verden, som vil forsvare landenes suverænitet imod "kolonialistiske og imperialistiske overgreb", som det lyder i invitationen.

Det er Bolivias præsident Eva Morales, der har underskrevet invitationen fra en bred sammenslutning af organisationer.

Den konkrete anledning er vrede over, at fire europæiske lande den 2. juli på ordre fra USA nægtede at lade Bolivias præsidentfly passere. Det var både livstruende og et alvorligt brud på diplomatiske regler, mener Bolivia og en lang række latinamerikanske lande.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. jul. 2013 - 14:45   30. jul. 2013 - 14:45

Bolivia

se@arbejderen.dk