15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fængslet iransk arbejderleder sultestrejker

Fængslet iransk arbejderleder sultestrejker

Kassereren i Teherans fagforening for buschauffører begyndte sin protest den 17. december i Evin-fængslets afdeling 350 for politiske fanger.

Buschaufførernes fagforening i den iranske hovedstad Teheran kæmper mod fyringer og ubetalte lønninger.
FOTO: es.wikipedia.org
1 af 1

I tre uger har den fængslede iranske fagforeningsmand Reza Shahabi været i sultestrejke.

Kassereren i Teherans fagforening for buschauffører begyndte sin protest den 17. december i Evin-fængslets afdeling 350 for politiske fanger. Reza Shahabi er i følge det britiske dagblad Morning Star ført til hospitalet, men nægter at lade lægerne udføre en MR-scanning. Han er derfor ført tilbage til fængslet, erfarer avisen.

En dom i april bekræftede, at fagforeningsmanden skal afsone en seks-årig dom for "propaganda mod regeringen og den nationale sikkerhed."

Fagforeningen kæmper mod fyringer og ubetalte lønninger.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. jan. 2013 - 10:45   08. jan. 2013 - 11:00

Iran

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk