Swaziland er et konservativt land, hvor kvinder i henhold til loven behandles som mindreårige, og hvor mandlig homoseksualitet er forbudt.
Vi vil gerne bruge vores første Pride som en hyldest til mangfoldighed
Melusi Simelane, Rock of Hope
Der er ingen LGBT-barer, landets premiereminister har kaldt homoseksualitet for ”en abnorm sygdom”, og den lokale presse skriver ofte nedladende om LGBT-personer.
Men netop derfor, er det på tide at få sat et positivt fokus på LGBT-personer i landet, fortæller Melusi Simelane til Arbejderen.
Han er kommunikationsmedarbejder i et af landets to LGBT-organisationer, Rock of Hope. Og så er han i gang med at planlægge Swazilands første Pride-festiviteter i hovedstaden Mbabane.
Hylder mangfoldighed
– Vi vil gerne bruge vores første Pride som en hyldest til mangfoldighed og vise, at vi er stolte af at være dem, vi er. Den vil samtidigt give os mulighed for at kommunikere med resten af samfundet i en positiv og festlig sammenhæng, fortæller Melusi Simelane.
>> LÆS OGSÅ: Lad os være dem vi er
Simelane siger, at han forventer en del negative reaktioner, men at det ikke vil afholde ham og de andre arrangører fra at gøre Swazilands første Pride til en festdag, der også har et tydeligt og alvorligt budskab.
- Vi vil bruge dagen på at sende en klar besked til alle, der nægter os de fundamentale rettigheder, som alle mennesker har krav på, siger han.
Svært at være LGBT-person
Kriminalisering, diskrimination og stereotyper gør det ofte svært at vokse op som LGBT-person i Swaziland. I en rapport fra 2017 dokumenterer Southern Africa Trans Forum eksempelvis, at hate crimes og politichikane imod transpersoner er udbredt i Swaziland.
En rapport fra den lokale ngo SWAPOL fra 2013, dokumenterer samtidigt, at mindre end ti procent af landets LGBT-personer har diskuteret deres seksuelle præferencer med andre end deres nære familie.
Og ifølge en meningsmåling fra Afrobarometer fra 2015 mente kun 26 procent af de adspurgte swazier, at de ville have det okay med at være nabo til en homoseksuel mand eller kvinde.
Håbet er regnbuefarvet
Men selvom Swaziland nægter at gøre homoseksualitet lovligt, accepterede landets regering alligevel i 2016 to af FN’s menneskerettighedsråds anbefalinger om homoseksualitet.
Swazilands regering lovede at forsøge at stoppe vold mod LGBT-personer samt sikre adgang til sundhed, uddannelse, retssikkerhed og beskæftigelse uden diskrimination.
Så måske er der lys for enden af tunellen for LGBT-personer i Swaziland.
Ifølge Melusi SImelane, er det i hvert fald på tide at gøre noget for at uddanne hans landsmænd. Og her har årlige LGBT-events i mange lande rundt omkring i verden spillet en stor og positiv rolle i at afmystificerede LGBT-personer, siger han.
– Fortalervirksomhed og synlighed hænger sammen, og synlighed er en nødvendighed, hvis vi vil tages alvorligt. Verden bevæger sig fremad, og Swaziland må ikke blive efterladt, erklærer Simelane.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278

















