Det tyske fagforbund Ver.di forhandler overenskomst for omkring en million offentligt ansatte medlemmer i delstaterne - de såkaldte 'Länder' med krav om 6,5 procent mere i løn her i 2013.

Fagforeningen har tre begrundelser.

For det første er mange af Ver.di's medlemmer meget lavtlønnede, og fagforeningen kræver, at den mindste timeløn fremover bliver på 8,50 euro (63,40 kr).

For det andet har de offentligt ansatte i flere år oplevet reallønsfald og øget efterslæb i forhold til privatansatte.  Det skal der rådes bod på.

For det tredje vil en lønstigning øge forbruget og bidrage til at trække Tyskland og EU ud af krisen.

Flere og flere medlemmer oplever fald i reallønnen. Nogle bliver nødt til at tage et ekstra arbejde, mens andre må søge supplerende socialhjælp.

Achim Meerkamp, Ver.di

Endelig påpeger Ver.di's formand, at tysk økonomi er stærk, og de rige rager til sig, mens antallet af fattige vokser og mellemindkomsterne synker ned i fattigdom:

- Kløften mellem rige og fattige har aldrig været større, siger formanden Frank Bsirske og advarer om fare for sociale uroligheder.

Øge fokus på uddannelse skal også styrke især de dårligst uddannede. Ver.di kræver, at arbejdsgiverne hvert år indbetaler 100 euro for hver ansat til en uddannelsesfond.

Overenskomsten smitter af

Hvis det lykkes Ver.di at tilkæmpe sig en god overenskomstaftale, vil det også hæve pensionen for omkring to millioner pensionister, noterer nyhedsstationen Tagesschau.

Og endelig vil det smitte af på de overenskomster, som over to millioner statsansatte og kommunalt ansatte skal til at forhandle.

Tysklands store metalarbejderforbund, IG Metall, bakker op om de offentlige ansattes krav, og også tysk LO (DGB) udtrykker støtte:

- De mennesker, der sørger for, at landet fungerer, og som skaber værdierne, fortjener at få deres retfærdige del, siger DGB-formand Michael Sommer.

Der er der omkring syv millioner ud af 41 millioner ansatte i Tyskland, der har en løn, som er så lav, at Ver.di betegner dem som fattige. Mindst 1,2 millioner, der er i arbejde har så lav en indtægt, at de får supplerende bistand fra det offentlige.

- Flere og flere medlemmer oplever fald i reallønnen. Nogle bliver nødt til at tage et ekstra arbejde, mens andre må søge supplerende socialhjælp. Så lønpolitikken er helt tydeligt en del af socialpolitikken. Lønindtægten skal være tilstrækkelig til at sikre det materielle grundlag for et værdigt liv, siger bestyrelsesmedlem Achim Meerkamp fra Ver.di.

Valg i 2013

2013 er valgår i Tyskland, og ifølge Der Spiegel kan betyde, at Ver.di og andre fagforeninger har god chance for at hente en større lønstigning end ellers, og det er fagbevægelsen helt bevidst om.

- Arbejdslivet skal forandres i 2013. Vi kan ikke tillade, at flere og flere mennesker er fattige, selvom de har et arbejde, siger den regionale LO-formand, Stefan Körzell, i Hessen og Thüringen til magasinet Der Spiegel.

Hele 12,5 millioner tyske arbejdere skal have nye overenskomster i år, og de tyske socialdemokrater vil i valgkampen mod forbundskansler Angela Merkel og hendes konservative parti forsøge at udnytte situationen:

- Ansatte har udvist løntilbageholdenhed i mere end et årti. Nu er det på tide, at arbejderne får del i den økonomiske succes, siger Thorsten Schäfer-Gümbel, der er  formand for socialdemokraterne (SPD) i delstaten Hessen.

Men den konservative regerings arbejdsminister Ursula von der Leyen og finansminister Wolfgang Schäuble har også indledt valgkampen.  De to mener, der er basis for "markante lønstigninger", og at tyske lønstigninger vil kunne "bidrage til at udjævne ubalancer i Europa", citerer Der Spiegel.

Ifølge magasinet spinder tysk industri guld på, at Tyskland er med i euroen.

Tyske biler og andre industrivarer ville være 15 til 20 procent dyrere, hvis Tyskland havde beholdt D-marken, vurderer tyske økonomer. De vurderer, at tysk industri har tjent omkring 100 milliarder euro om året på den konto, skriver Spiegel.

Grunden er, at krisen i eurozonen trækker kursen på euro ned, men da tysk industri er produktiv, betaler lave lønninger og skatter, har den stor fordel af den relativt lave euro-kurs, som er en konsekvens af de svage økonomier i dele af eurozonen.

Pengene er der

Så pengene er der til lønstigninger. Både i en velpolstret privat sektor og også hos det offentlige, påpeger Ver.di.

Hvis regeringen klager over mangel på penge, så er det alene, fordi politikerne har besluttet at sænke skatterne med mange milliarder. Og det er også bevidste politiske beslutninger, når regeringen har givet mindst 100 milliarder euro til finansmarkedet som støtte til "nødlidende banker", skriver Ver.di på sin  hjemmeside:

"Disse to faktorer er ansvarlige for situationen i den offentlige husholdning", fastslår fagforbundet.