29 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Faglig modstand vokser mod Norges aftale med EU

25 år med EØS

Faglig modstand vokser mod Norges aftale med EU

Da EU-domstolen pressede de norske myndigheder til at gå imod en dom fra Norges højesteret, fik det afdelinger af Fellesforbundet i Norge til at sige stop og kræve EØS-aftalen opsagt.

Boye Ullmann organiserer norske rørlæggere. Rørlæggernes fagforening er del af Fellesforbundet, som svarer til danske 3F. Og desuden leder Boye Ullmann Nei til EU's faglige udvalg.
FOTO: Sven-Erik Simonsen
1 af 1

En EU-dom om, at EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed står over norske arbejdsmarkedslove, har udløst en vrede i norsk fagbevægelse. Det kan ende med, at Norges faglige LO kræver et opgør med EØS-aftalen.

Norske arbejdere bliver udkonkurreret af tusindvis af tilrejsende polske og rumænske værftsarbejdere.
Boye Ullmann

EØS-aftalen er en aftale mellem EU og en række lande – herunder Norge – som betyder, at Norge er med i EU's indre marked og derfor blandt andet omfattet af reglerne om varernes, tjenesteydelsernes, kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed.

Afdelinger af Fellesforbundet i Norge er oprørte, forklarer Boye Ullmann fra rørlæggernes fagforening til Arbejderen. Hans fagforening er med i Fellesforbundet, som svarer til 3F i Danmark.

Stort forbund i bevægelse

Fellesforbundets afdeling 5 i Bergen var tidligere tilhænger af aftalen, men kræver i dag EØS-aftalen opsagt:

"Fellesforbundet Afdeling 5 – Fellesforbundets største afdeling – kræver EØS-aftalen opsagt", lyder den ordrette besked fra afdelingen ifølge den norske avis Fritheten.

Boye Ullmann forklarer baggrunden til Arbejderen under et besøg i København.

Det handler om en strid om overenskomsten for metalarbejdere, som er beskæftiget på norske værfter.

Ifølge en indgået overenskomst skal ansatte, der ikke er lokale og fastansatte, have betalt kost, logi og rejseudgifter. Denne overenskomst blev indgået i 2007, og som det er tradition med overenskomster i Norge, så blev den 'almengjort' ved lov, så den dækker alle ansatte i branchen.

Arbejdsgiverorganisationerne NHO og Norsk Industri rejste imidlertid sagen ved domstolene, men efter en lang proces, vandt fagbevægelsen sagen. 

I 2013 afsagde Norges højesteret sin dom. Men kort efter blev sagen rejst ved ESA/EFTA-domstolen, som afgør tvister i EØS-sager. Domstolen konkluderer, at overenskomstens bestemmelser er i strid med reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed.

Efterfølgende har Tarifnævnet, den norske myndighed på området, omgjort sin tidligere almengørelse af overenskomsten, så kun indenlandske rejseudgifter skal dækkes af arbejdsgiveren, mens den udenlandske arbejder ikke skal have dækket rejseudgifter.

– Norske arbejdere bliver dermed udkonkurreret af tusindvis af tilrejsende polske og rumænske værftsarbejdere, som ikke har ret til at få rejseudgifter betalt. Det betyder, at de er mellem 40 og 60 kroner billigere i timen end norske arbejdere, siger Boye Ullmann.

Brud på EØS-forudsætninger

Fællesforbundets afdeling 5 er stærkt utilfreds med, at denne administrative afgørelse på baggrund af pres fra EU omgør en dom fra Norges højesteret.

Afdeling 57 i Stavanger konstaterer tilsvarende i en udtalelse, at EU "direkte kan påvirke norsk arbejdsliv samt løn- og arbejdsvilkår i Norge... den øgede fare for social dumping, som dette medfører, er et klart brud på de forudsætninger, som både Fellesforbundets landsmøde og LO-kongressen har lagt til grund for fortsat støtte til EØS-aftalen", hedder det i en udtalelse.

Beslutningerne i Fællesforbundets afdelinger kan føre til, at forbundet ændrer sin støtte til EØS-aftalen på sin kongres i 2019. Det kan udløse et nej til EØS på LO-kongressen i 2021, og det kan give det socialdemokratiske Arbeiderpartiet problemer forud for valget til Stortinget senere i 2021, vurderer Boye Ullmann.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. apr. 2019 - 12:49   08. jan. 2021 - 13:09

Norge

se@arbejderen.dk