22 Sep 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

FARC erklærer 30 dages våbenhvile

Forhandlinger om fred i Colombia

FARC erklærer 30 dages våbenhvile

Den colombianske befrielsesbevægelse FARC erklærede søndag en ensidig våbenhvile i 30 dage i Colombia. Landets præsident Juan Manuel Santos nægter at indgå våbenhvile.

Pablo Catatumbo er en del af FARC's forhandlingsdelegation, der siden november 2012 har forhandlet om en fredelig løsning af den 50 år lange konflikt i Colombia.
FOTO: trabajadores.cu
1 af 1

Pablo Catatumbo erklærede på vegne af den colombianske befrielsesbevægelse FARC en ensidig våbenhvile, som vil starte den 15. december og løbe i 30 dage, skriver det cubanske nyhedsbureau Prensa Latina.

Pablo Catatumbo er en del af FARC's forhandlingsdelegation, der siden november 2012 har forhandlet om en fredelig løsning af den 50 år lange konflikt i Colombia.

FARC har i løbet af forhandlingerne opfordret Colombias præsident Juan Manuel Santos til at indgå en gensidig våbenhvile under forhandlingerne, men det har Santos afvist. 

Forhandlingerne, der foregår i Cubas hovedstad Havanna, er blevet afsluttet med to delaftaler. Den første blev indgået i maj og handler om en jordreform. Den anden delaftale blev indgået i starten af november og handler om FARC's deltagelse i det politiske liv efter en endelig fredsaftale.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. dec. 2013 - 17:00   10. dec. 2013 - 17:00

Colombia

mj@arbejderen.dk