19 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

FARC og UNASUR fastholder målet om fred

Folkeafstemning i Colombia

FARC og UNASUR fastholder målet om fred

Med under en halv procents flertal sagde vælgerne i Colombia nej til den fredsaftale, som landets regering har indgået med oprørsbevægelsen FARC.

Kun 37 procent af vælgerne stemte, og af disse stemte 50,22 procent nej til aftalen mens 49,78 procent stemte ja.
FOTO: Guillermo Legaria/AFP/Scanpix
1 af 1

Den colombianske oprørshær FARC fastholder våbenhvilen og ønsket om fred, selvom resultatet af folkeafstemningen søndag gik freden imod.

Colombias præsident Santos sagde. da afstemningsresultatet blev kendt, at der ikke bliver tale om at genoptage forhandlingerne, og at der nu er fare for, at krigen blusser op igen.

– Vi regner med, at freden sejrer, sagde FARC-lederen Timoleon Jiménez, da resultatet blev kendt, og han meddelte, at FARC vil fortsætte sin indsats for fred i landet, skriver TeleSur.

Tilsvarende vil sammenslutningen af landene i Sydamerika, UNASUR, gøre alt, hvad organisationen kan for at "forsvare og de aftaler, der er indgået under forhandlingerne i Havanna", hedder det i en erklæring fra UNASUR's ledelse.

Kun 37 procent af vælgerne stemte, og af disse stemte 50,22 procent nej til aftalen mens 49,78 procent stemte ja.

Opgørelser viser, at der var flertal for fredsaftalen i de store byer og i de dele af Colombia, hvor borgerkrigen er udkæmpet. Omvendt var der flertal for at sige nej til aftalen de dele af landet, som ikke har været direkte ramt af konflikten.

Colombias tidligere præsident Alvaro Uribe har ført kampagne imod fredsaftalen og anbefalet folk at stemme nej blandt andet med den begrundelse, at fredsaftalen åbner for amnesti til de FARC-guerillaer, som ikke har begået krigsforbrydelser.

Colombias præsident José Manuel Santos har indgået aftalen med FARC og anbefalede vælgerne at stemme ja. Da afstemningsresultatet blev kendt, udtalte Santos, at der ikke bliver  tale om at genoptage forhandlingerne, og at der nu er fare for, at krigen blusser op igen, skriver nyhedsstationen TeleSur.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. okt. 2016 - 10:01   03. okt. 2016 - 16:55

Colombia

se@arbejderen.dk
Fredsaftalen med FARC

Colombias regering og oprørshæren FARC underskrev den 5. august 2016 en fredsaftale med fem hovedelementer:

  1. En jordreform og en udviklingsplan for landområder.
  2. Garanti for at oppositionen og civilsamfundet får adgang til at arbejde politisk.
  3. Afslutning af den væbnede konflikt, afvæbning af oprørshæren, hvis medlemmer skal integreres i samfundet.
  4. Et program for afvikling af kokadyrkning og bekæmpelse af narkohandel.
  5. Etablering af et særligt 'overgangs-retssystem'. Ofrene og de involverede parter i den lange borgerkrig sikres viden om, hvad der er sket under konflikten. Der udstedes en generel amnesti til guerillamedlemmer, men personer, der er ansvarlige for krigsforbrydelser, tortur og bortførelser, vil blive retsforfulgt.