Fattigdommen er eksploderet i kølvandet på den økonomiske krise i 2008. Her 12 år efter lever stadig alt for mange i fattigdom trods flere års økonomisk fremgang.

Fattige i Spanien er stort set blevet svigtet af politikerne, og sociale rettigheder tages sjældent alvorligt. Boliger til en lav husleje er næsten ikke-eksisterende, og det sociale bistandssystem er ødelagt.
Philip Alston, FN-rapportør

Det konkluderer FN's særlige rapportør for ekstrem fattigdom og menneskerettigheder Philip Alston i en rapport, der blev offentliggjort i Madrid fredag den 7. februar. Rapporten baserer sig på Philip Alstons besøg i Spanien, hvor han turnerede i dagene fra den 27. januar til den 7. februar.

– Genopretningen efter krisen har efterladt mange bagud med den økonomiske politik, der har gavnet virksomheder og de velhavende, mens mindre privilegerede grupper lider under fragmenterede offentlige tjenester, der blev hårdt beskåret efter 2008 og aldrig er blevet genoprettet, mener Philip Alston.

– Spanien bør i dag se sig selv i spejlet, siger Philip Alston og tilføjer:

– Dyb udbredt fattigdom og høj arbejdsløshed, en boligkrise med forbløffende proportioner, et fuldstændigt utilstrækkeligt socialt beskyttelsessystem, der efterlader et stort antal mennesker i tilsigtet fattigdom, et adskilt og stadig mere anakronistisk uddannelsessystem, et skattesystem, der giver langt flere fordele for de velhavende end de fattige og en forankret bureaukratisk mentalitet i mange dele af regeringen, der værdsætter formalistiske procedurer fremfor til menneskers trivsel, lyder den sønderlemmende kritik fra FN-rapportøren.

30 procent risikerer at ende i fattigdom

26,1 procent af befolkningen og 29,5 procent af børnene var i 2018 i fare for at ende i fattigdom. Over 55 procent havde i nogen grad svært ved at få enderne til at mødes, og 5,4 procent har oplevet alvorlig materiel afsavn, viser rapporten.

Arbejdsløsheden er faldet, siden krisen toppede, men den er stadig alt for høj – især blandt unge under 25 år. Den officielle arbejdsløshedsprocent ligger på 13,8, hvilket er mere end dobbelt så højt som gennemsnittet i EU, mens ungdomsarbejdsløsheden er hele 30 procent.

Kun i Grækenland er antallet af arbejdsløse højere – nemlig 16,6 procent, mens antallet af unge uden arbejde i Grækenland er 35,6 procent, ifølge EU's statistiske kontor Eurostat.

– Fattige i Spanien er stort set blevet svigtet af politikerne, og sociale rettigheder tages sjældent alvorligt. Boliger til en lav husleje er næsten ikke-eksisterende, og det sociale bistandssystem er ødelagt, umuligt at navigere i og fører til, at velhavende familier kan drage større fordel af kontante overførsler end fattige familier. Samtidig betaler virksomhederne halvt så meget i skat som før krisen på trods af store overskud, kritiserer Philip Alston.

Ifølge den katolske bistandsorganisation Caritas levede 1,8 millioner i alvorlig fattigdom, men flertallet af disse benyttede ikke landets sociale bistandssystem.

Spanien bør se sig selv i spejlet. Selvbilledet af et tæt, familiebaseret samfund, rodfæstet i fælles værdier og social solidaritet er brudt sammen af en økonomisk krise og gennemførelsen af en nyliberal økonomisk politik, konkluderer FN-rapportøren, der dog undlader at pege på, hvem der bærer ansvaret for denne udvikling.

EU-dikteret økonomisk politik

Spanien er i kriseperioden blevet regeret af det socialdemokratiske Socialistparti frem til 2011 og herefter af det konservative folkeparti PP. Begge partier har imidlertid fulgt de økonomiske diktater fra EU, som har krævet voldsomme nedskæringer i løn og arbejdsforhold, i statens udgifter for blandt andet at redde landets banker. 

Det har haft enorme konsekvenser for både top og bund i det spanske samfund.

Mellem 2007 og 2017 er indkomsterne for den ene procent i toppen steget med hele 24 procent, mens de nederste 90 procent kun har haft en lønfremgang på to procent.

Ifølge Alstons rapport har virksomhederne i høj grad genvundet deres fordums styrke, men det omsætter sig ikke i deres skatteindbetalinger. Fra 2007 til 2019 er selskabsskatten bevæget sig fra at udgøre 22,3 procent af Spaniens samlede skatteindtægter til blot 11,9 procent.

Boliger til skyhøj leje

Krisen har også haft store konsekvenser for muligheden for at få en bolig, der er til at betale. 24 procent af befolkningen stod i 2018 overfor helt at blive udelukket fra boligmarkedet, og 4,6 millioner mennesker lever i elendige boliger. Samtidig er huslejen på himmelflugt.

I perioden 2013 til 2019 er huslejerne steget med 50 procent, viser en undersøgelse fra Spaniens Centralbank. Samtidig er lønnens købekraft i de seneste 10 år faldet med 7,8 procent.

Ifølge Philip Alston er mange billige lejeboliger blevet solgt til private investeringskapitalfonde, som har bidraget til stigende huslejer og tvunget mange lejere ud af deres boliger.

Antallet af årlige udsættelser steg fra 16.097 i 2006 til hele 59.671 i 2018. I alt har der været 712.723 udsættelser fra 2006 til tredje kvartal i 2019. Men tallet er ikke fuldstændig, idet der ikke er medregnet udsættelse af husbesættere, og tallet dækker heller ikke, hvor mange personer der er blevet berørt af udsættelserne.

– Jeg besøgte en karré udenfor Madrid, hvor folk fortalte, at deres husleje blev fordoblet over en nat som resultat af, at byrådet i Madrid besluttede et storstilet salg af sociale boliger til Blackstone, siger Philip Alston.

FN-rapportøren besøgte Madrid, Baskerlandet, Galicien, Catalonien, Extremedura og Andalusien. Han understreger, at romaer og migranter, handicappede ikke blot rammes af fattigdom, men også af diskrimination. Også kvinder og indbyggere på landet er især udsat for fattigdom.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her