19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fem spanske regioner afviser Rajoys nedskæringer

Fem spanske regioner afviser Rajoys nedskæringer

Protestmarch mod nedskæringer ankommer i dag til Córdoba i Andalusien.

Marinaledas borgmester Juan Manuel Sánchez Gordillo var med til at besætte Palacio de Moratalla sammen med omkring 300 andalusiske landarbejdere. I næste uge fortsætter de protestmarcherne blandt andet til Granada.
1 af 1

I Andalusien marcherer flere hundrede arbejdere fra by til by for at rejse modstand imod nedskæringer fra Spaniens konservative regering.

Samtidig meddeler fem af Spaniens 17 regioner, at de vil blæse på regeringens nedskæringer over for indvandrere, skriver det spanske dagblad El País.

Den konservative premierminister Mariano Rajoy fra partiet PP vil fjerne den gratis lægehjælp fra 150.000 indvandrere, som ikke har deres papirer i orden. Men Andalusien, Asturien, Baskerlandet, Catalonien og De Kanariske Øer vil fastholde gratis lægehjælp og sygehuse for alle patienter. Nedskæringerne skal ellers virke fra den 1. september.

I morgen mødes regeringen igen efter en kort sommerferie for at diskutere nye nedskæringer og skattestigninger. Og ifølge El País er pensionisterne ikke længere fredet.

Omkring 300 andalusiske landarbejdere og deres fagforening SAT har nu marcheret en uge fra by til by, og i dag ankommer de til Córdoba. I spidsen for marchen, som er døbt Andalucia en pie, Andalusien til fods, går den kommunistiske borgmester fra den lille andalusiske landsby Marinaleda, Juan Manuel Sánchez Gordillo.

Tirsdag besatte om de parken omkring Palacio de Moratalla, som tilhører hertugen af Segorbe og hans hustru Maria de la Gloria de Orleans-Braganza, kusine til den spanske konge.

Besættelsen havde til formål at protestere mod »godsejervældet, som er en kræftbyld, som forhindrer fremskridtet i Andalusien«, lyder det fra SAT ifølge det spanske dagblad Público.

Landarbejderne forlod parken omkring paladset i går for at fortsætte deres march mod Córdoba.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. aug. 2012 - 14:00   29. aug. 2012 - 00:33

Spanien

mj@arbejderen.dk