Filippinernes nye præsident Rodrigo Duterte erklærer, at han vil føre en "uafhængig" udenrigspolitik uafhængigt af USA's interesser i regionen. Han har ifølge det USA-baserede dagblad Wall Street Journal beordret sin forsvarsminister til at købe våben i Kina og Rusland til at bekæmpe narkohandlere.
Vi opfordrer præsidenten til at følge op på sine erklæringer og fjerne alle de amerikanske tropper fra landet.
Kommunisterne (CPP)
Filippinerne vil ikke længere patruljere i Det Sydkinesiske Hav sammen med USA's flåde – for at undgå at genere Kina. Desuden skal USA's tropper på øen Mindanao væk, siger den nye præsident, med henvisning til, at de blot "øger usikkerheden" på øen, hvover der befinder sig Islamiske oprørere og kommunistiske oprørstropper.
Filippinernes Kommunistiske Parti (CPP) glæder sig over præsidentens udtalelser. De opfordrer nu Duerte til at fjerne USA's styrker i landet. Partiet og dets nationaldemokratiske front NDF har siden starten af 1970'erne ført guerillakrig mod diverse regeringer og USA's tilstedeværelse i ø-staten.
"CPP opfordrer Duterte til at følge op på sine erklæringer og fjerne alle amerikanske tropper. Der er amerikanske specialstyrker og marinefartøjer på tværs af hele landet, skriver CPP i en erklæring ifølge det filippinske dagblad Philippine Star.
I sidste måned blev fredsforhandlinger indledt i Norge mellem den filippinske regering og CPP.
Senest har Duterte fornærmet EU, der i sidste uge kritiserede ham for brud på menneskerettighedsloven i sin resolutte kamp mod narkohandlere og andre kriminelle.
– Jeg vil sige "fuck dig" til dem. I gør det for at sone jeres synder, sagde præsidenten til EU ifølge CNN.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278