Hvad skal færingerne leve af, hvis de en dag beslutter at være selvstændige? Kan de 49.000 færinger på de fjerntliggende øer i Atlanterhavet overleve uden bloktilskuddet fra Danmark?

 Vi har brugt de færøske penge til vores i forvejen mest velbjærgede borgere, og så må Danmark tage sig af resten.
Høgni Hoydal

Arbejderen har været i Færøernes hovedstad Thorshavn – verdens mindste hovedstad – for at tage pulsen på færingernes kamp for selvstændighed, og om det overhovedet er økonomisk realistisk.

–  Færøerne skal som selvstændig nation klare sig som en selvbærende, moderne økonomi. Vi har alle muligheder for at få en stabil økonomi og velfærd. Selvstændighed kræver en økonomisk politik, hvor den "rutchebaneøkonomi", som har domineret hjemmestyreøkonomien siden 1948, afløses af en langtidsholdbar økonomi.

Sådan lyder visionen fra den færøske fiskeriminster, Høgni Hoydal.

Færøernes selvstændige økonomi skal blandt andet sikres ved hjælp af en økonomisk fond, som samler overskuddet fra naturressourcerne – især fiskeri og fiskeopdræt, og som opsamler overskud på finansloven under højkonjunktur. Fonden blev oprettet tidligere i år.

Selvstændig handelspolitik

Herudover vil selvstændigheden give Færøerne ret til at bestemme over deres egen udenrigspolitik og handelspolitik samt føre selvstændige, direkte forhandlinger med andre lande og internationale organisationer.

Ifølge fiskeriministeren viser flere markedsundersøgelser, at Færøernes eksport af fiskeprodukter kan fordobles, hvis nye handelsaftaler giver adgang for forædlede produkter og ikke som nu primært uforarbejdede eller halvforarbejdede varer.

– Færøerne har sit største potentiale for eksport og indtjening i de levende ressourcer i havet som fiskeri, opdræt af laks og energiproduktion. Hvis vi forvalter dem bæredygtigt, har Færøerne per indbygger de største fornybare ressourcer i verden, understreger Høgni Hoydal.

Men den færøske økonomi er langt fra kun fiskeri.

– Færøerne har en højtudviklet industri og tjenestesektor. Meget har haft sit udspring i tilknytning til fiskeri, men både IT, højteknologi, administrationsløsninger, bioteknologi og uddannelsestilbud eksporteres eller tiltrækker folk udefra. Og håndværk og entreprenørvirksomhed, supplyservice til olieproduktion og seismiske undersøgelser over hele verden og turisme gør den færøske økonomi lige så sammensat og fleksibel som i de nordiske lande, forklarer Høgni Hoydal.

Men også udviklingen af et velfærdssamfund og grøn teknologi er med til at styrke Færøernes økonomi.

– Produktion af grøn energi via vind-, bølge- og tidevandskraft er et voksende potentiale. Vi satser ikke på en stor ny indtægstkilde i en slags ”klondyke”-stemning. Vi skal bygge en økonomi op af mange bække små, hvor de levende naturressourcer er det bærende grundlag.

Herudover har Færøerne yderligere potentielle indtægtskilder via selvstændigheden. Et konkret eksempel er kontrollen og administrationen af luftrummet, hvor indtægterne i dag går til Danmark.

Afhængighed har kostet dyrt

Den manglende selvstændighed har kostet Færeørene dyrt, mener fiskeriministeren.

– Hjemmestyresystemet og den danske suverænitet over Færøerne har givet os færre muligheder for at være en del af verden og fokusere på udviklingen af vores muligheder som et moderne samfund midt i Nordatlanten, forklarer Høgni Hoydal og uddyber:

– Manglende handelsaftaler og markedsadgang, vores manglende administration af vores egen fiskerizone og vores manglende udvikling af en bred adgang til verden og internationale organisationer har kostet mest. I stedet har vi fokuseret på at få et passivt tilskud fra Danmark, som på ingen måde har skabt et solidt og solidarisk samfund.

Bloktilskud halveret

Færøerne har på få år halveret bloktilskuddet fra Danmark. I dag er støtten til Færøerne fra Danmark – bloktilskuddet – 616 millioner kroner. Det er en halvering i forhold til 2001.

I dag udgør blokstøtten kun 13,6 procent af den færøske finanslov. Hvis væksten fortsætter kan Færøerne blive uafhængig af bloktilskuddet på få år, forudser Hoydal.

Men det handler ikke kun om at gøre sig fri fra støtten.

– Bloktilskuddet har betydet, at vi har ført en ansvarsløs politik. Vi har brugt de færøske penge til vores i forvejen mest velbjærgede borgere, og så må Danmark tage sig af resten. Vi har lagt ansvaret fra os og bildt det færøske folk ind, at det er Danmark, som skal sikre det færøske velfærdssamfund, forklarer Høgni Hoydal.

Afhængigheden af Danmark kostet Færøerne dyrt, mener fiskeriministeren.

– Et færøsk, solidarisk velfærdssamfund vil blive langt stærkere, hvis vi tager ansvar for hele vores økonomi og slipper tanken og påstanden om, at Danmark eller andre skal finansiere vores velfærd og sociale ydelser.

Fiskerettigheder skal sikre velfærd

I stedet for bloktilskud skal fiskeriet være med til at sikre velfærden på Færøerne.

I 1990'erne gav den færørske stat fiskerettighederne væk til lokale fiskere. I løbet af kort tid havde en lille håndfuld, store fiskere opkøbt fiskerettighederne på makrel, torsk og sild og har i dag reelt monopol på fiskeriet. Men fiskekvoterne udløber i 2018. 

– Regeringens plan er, at fiskerettighederne ikke skal gives væk. De skal sælges på offentlige auktioner for en vis årrække. På den måde sikrer vi, at de private kun lejer fiskeriet af staten, samt at kvoterne igen kommer tilbage til staten efter en årrække. Og vi sikrer flest mulig penge i den fælles fond.