27 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Flere sulter i verden

FN slår alarm

Flere sulter i verden

For første gang i 25 år stiger antallet af mennesker, der ikke får mad nok.

Over 800 millioner sulter verden over. Her flygtninge fra Sydsudan.
FOTO: Albert Gonzalez Farran/AFP/Scanpix
1 af 1

Antallet af sultende mennesker i verden stiger igen efter 25 år med fald i antallet af mennesker, der rammes af sult.

Antallet af underernærede mennesker i verden er begyndt at stige igen.
Jose Graziano da Silva

Det sker især på grund af konflikter og klimaforandringer, oplyser lederen af ​​FN's fødevareagentur FAO.

– Tal for i år tyder på, at antallet af underernærede mennesker i verden er begyndt at stige igen, advarer Jose Graziano da Silva, generaldirektør for FN's fødevareorganisation FAO, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Antallet af sultende var ellers faldet til 795 millioner i årene 2014-16, hvilket er 21 procent lavere end i 1990-92.

I dag er næsten 20 millioner mennesker konkret udsat for sult på grund af kampe og tørke i Sydsudan, Nigeria, Somalia og Yemen.

FAO oplyser, at 19 lande står over for langvarige kriser, hvor konflikt og vold ofte kombineres med tørke eller oversvømmelser forårsaget af global opvarmning. 60 procent af de mennesker, der lider af sult i verden, lever i områder, der er ramt af konflikt og klimaændringernes indvirkning.

Det er FN's udviklingsmål at udrydde sult inden 2030.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. jul. 2017 - 10:28   01. aug. 2017 - 12:14

Sult

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk