Flere udenlandske jihadister efter USA-krig
"Der er sket en eksplosion i entusiasme for den hellige krig", efter USA's og dets allierede militære aktioner i Irak og Syrien.
FN vurderer, at 15.000 er rejst til Syrien og Irak for at kæmpe for Islamisk Stat
Det konkluderer en rapport fra FN's Sikkerhedsråds udvalg, der følger terrorgruppen al-Qaedas aktiviteter.
Rapporten, citeret af det britiske dagblad The Guardian, slår fast, at "udenlandske jihad-krigere strømmer til slagmarkerne i Irak og Syrien i et hidtil uset omfang", efter at USA og andre allierede begyndte en bølge af militære operationer i disse lande.
FN vurderer, at 15.000 er rejst til Syrien og Irak for at kæmpe sammen med Islamisk Stat (ISIS) og lignende ekstremistiske grupper. De kommer fra mere end 80 lande, fastslår rapporten, "herunder fra en lang række lande, der ikke tidligere er blevet udfordret af al-Qaeda-lignende aktivitster".
"Antallet af udenlandske jihadister, er involveret i terrorhandlinger, er mange gange højere end i perioden 1990-2010,og det vokser", står der i rapporten.
Obama-administrationen har gentagne gange sagt, at de nye krige i Irak og Syrien vil blive en "langsigtet forpligtelse".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
Abonnér
eller giv et bidrag via
87278
03. nov. 2014 - 10:12
04. nov. 2014 - 16:33
Islamisk Stat
- Den Islamiske Stat er tidligere kendt som den Islamiske Stat i Irak og Levanten, forkortet til ISIL eller ISIS. Stiftet i 2003/04 som en del af al-Qaeda-netværket.
- IS' øverste ledere stammer fra dét lag af 'hellige krigere', der med støtte fra USA bekæmpede Sovjetunionens besættelsestropper i Afghanistan fra 1979-88.
- IS' vil oprette et kalifat i Irak, Syrien og Libanon.
- IS' grundlag er wahabismen, der er statsreligion i Saudi-Arabien.
- Wahabismen er en puritansk sunni-orienteret retning indenfor islam og var det første større moderne udtryk for "islamisk opvågnen" i de arabiske lande i det 18. århundrede.
- Wahabismen gav inspiration til grupper, der kæmpede mod den tyrkiske dominans og de europæiske landes forsøg på at trænge ind i den arabiske verden i det 18. århundrede.
- Islamisk Stat vil skabe et islamisk kalifat i store dele af Irak, Syrien, Libanon, Israel, Jordan, Cypern og det sydlige Tyrkiet. De proklamerede et foreløbigt kalifat i dele af Syrien og Irak den 29. juni 2014.
- IS er særdeles aktiv i Syrien, hvor de både kæmper imod præsident Bashar al-Assads styre og andre oprørsgrupper.
- IS tilkæmpede sig i starten af juni 2014 store landområder i Irak gennem en militær lynoffensiv og sikrede sig kontrollen med regionerne Nineveh, Kirkuk og Salaheddin.
- Erobrer i 2015 de syriske byer Idlib og Palmyra.
- Islamisk Stat lovede troskab til al-Qaeda i 2004, men i februar 2014 valgte al-Qaeda at afbryde alle forbindelser til IS, der var for "brutal".
- IS' våben er især skaffet gennem rige pengemænd i golfstaterne Kuwait, Saudi-Arabien og Qatar.
- Ifølge presserapporter forfølger IS de kristne og kurdere i Irak og Syrien.
- Lederen af IS er irakeren Abu Bakr al-Baghdadi, der har siddet fem år i et amerikansk fængsel i Irak.
Kilder: BBC, Al Jazeera, FN, The Guardian, New York Times, Alastair Crooke