FN oplyste mandag, at det har fjernet Saudi-Arabien og dets koalition fra sin sorte liste over dødsfald blandt børn og sårede børn i krig.
Det er uden fortilfælde for FN at bøje sig for pres. Det er urimeligt, at dette pres er blevet udført af en af de stater, som anført i rapporten.
Richard Bennett
Landet stod ellers nævnt i en FN-rapport om børn i væbnede konflikter – udgivet sidste torsdag. Saudi-Arabiens koalition af ni lande var ifølge rapporten ansvarlig for 60 procent af alle dødsfald blandt børn og sårede børn i Yemen sidste år. Her dræbte koalitionen ifølge den oprindelige rapport 510 børn og sårede 667 samt stod bag halvdelen af alle angreb på skoler og hospitaler, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Men efter en klage fra Saudi-Arabien har FN's generalsekretær Ban Ki-moon besluttet at slette Saudi-Arabien fra den sorte liste over lande og væbnede grupper, der krænker børns rettigheder i krig. Han beordrede tallene for saudiske drab gennemgået igen.
Koalitionens talsmand, brigadegeneral Ahmed al-Asseri, sagde i en erklæring, sendt til Reuters, at FN ikke har baseret sin rapport på oplysninger fra den saudisk-støttede yemenitiske regering.
Ban Li-moons talskvinde Stephane Dujarric sagde i en erklæring, at "Indtil konklusionerne fra den fælles evaluering foreligger, har generalsekretæren besluttet at fjerne koalitionen i rapportens bilag.
Richard Bennett, leder af Amnesty Internationals FN-kontor, er rystet.
– Det er uden fortilfælde for FN at bøje sig for pres og ændre en egen offentliggjort rapport om børn i væbnede konflikter. Det er urimeligt, at dette pres er blevet udført af en af de stater, som står anført i rapporten, siger han.
Den saudisk-ledte koalition begyndte en militær kampagne i Yemen i marts sidste år med det formål at forhindre Houthi-oprørere i at regere landet.
6000 mennesker, omkring halvdelen af dem civile, er blevet dræbt i Yemen siden marts sidste år, vurderer FN. Sidste år fjernede FN Israel den sorte liste over børnedrab.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278