Honduras' omstridte, nyudnævnte præsident Juan Orlando Hernández udpegede mandag Karla Cuevas som særlig minister for menneskerettigheder. Præsidenten er blevet erklæret som vinder af valget , der foregik i november, men oppositionen sår tvivl ved optællingen af stemmerne.
Generalstrejke fra lørdag og en uge frem, Protesterne mod valgfusk fortsætter.
Siden valget den 26. november har der været politisk uro i landet. Oppositionen mener, at udfordreren Salvador Nasralla fra centrum-venstre-alliancen vandt valget, og at landets centrale valgkommission har fusket med stemmerne.
FN's højkommissariat for menneskerettigheder (OHCHR) er bekymret over den seneste eskalering i den undertrykkende vold, som politiet anvender mod mod demonstranter i landet.
OHCHR slår fast, at over 200 mennesker blev såret i fredags, da titusinder protesterede i hovedstaden Tegucigalpa mod Hernández' genvalg. Politiet brugte "udbredt og vilkårlig" tåregas og ramte fredelige demonstranter, udtaler OHCR.
Tv-stationen TeleSur rapporterer, at både Nasrallah og landets tidligere præsident Manuel Zelaya, blev angrebet med tåregas i fredags under demonstrationerne.
>> LÆS OGSÅ: Blåstempler præsident-fusk
Mandag meddelte Honduran' regering, at Manuel Zelayas nevø, José M. Zelaya, "er afsløret i at have begået gadeuorden og plyndret et hotel i hovedstaden den 12. januar". Nevøen er medlem af parlamentet for det socialistiske Libre-parti.
Samme dag blev en af oppositionsalliancens fremtrædende medlemmer, Santos Alvarado, myrdet af uidentificerede mænd foran sin hoveddør i byen Montefresco de San Pedro Sula, rapporterer TeleSur.
Tv-stationen citerer fra en uafhængig rapport, at 130 bonde-aktivister og mindst 215 homoseksuelle LGBTQ-aktivister er blevet myrdet siden højreregeringen og Hernandez kom til magten i 2009.
>> LÆS OGSÅ: Krav om nyvalg i Honduras
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278