Venezuela har ret til at få udleveret sine guldreserver i Storbritannien, så landet kan købe vacciner mod covid-19. Det mener Alena Douhan, der er en af FN's særlige rapportører, efter et 12 dages besøg i Venezuela.

Det indefrosne guld og sank-tionerne hindrer Vene-zuelas regering i at udøve sin pligt til at garantere befolkningens behov. 
Alena Douhan, FN-rapportør

Hun har besøgt landet for at vurdere, hvordan sanktionerne påvirker befolkningen i Venezuela. Og dommen er hård. Hun opfordrer USA, Storbritannien og EU til at ophæve "de ødelæggende økonomiske sanktioner", rapporterer den amerikanske TV-station CNN.

Sanktionerne "krænker et stort antal menneskerettigheder, herunder retten til arbejde, til social sikring, en passende levestandard, til en retfærdig rettergang og fri bevægelighed", siger hun.

Alena Douhans titel er FN-rapportør med speciale i negative indvirkning fra "ensidige tvangsforanstaltninger" på menneskerettighederne, og hendes foreløbige rapport er her.

Frigiv guldet

Blandt andet opfordrede Alena Douhan den 12. februar til, at europæiske banker "frigør Venezuelas Nationalbanks aktiver". Den britiske Bank of England har deponeret 31 tons af Venezuelas guld. Guldet har en værdi af over en milliard dollars.

Det indefrosne guld og sanktionerne "hindrer Venezuelas regering i at udøve sin pligt til at garantere befolkningens behov", sagde hun.

>> LÆS OGSÅ: EU forlænger sanktioner mod Venezuela og diskvalificerer valg

Men FN-rapportøren opfordrer også banker i USA og Portugal til at frigive indefrosne venezuelanske aktiver til en anslået værdi af fem milliarder dollars, så Maduros regering kan købe forsyninger, der er nødvendige for at kunne bekæmpe covid-19-pandemien, skriver det progressive britiske nyhedswebsted The Canary.

Venezuela har tilkendegivet, at pengene fra salget af guldet skal overføres til FN's Udviklingsprogram (UNDP), så Venezuelas sundhedsmyndigheder kan købe fødevarer, medicin og medicinsk udstyr som et led i at bekæmpe coronapandemien.

Selverklæret præsident og guldet

Men en britisk domstol besluttede sidste år, at da den britiske regering "utvetydigt anerkender oppositionens leder Juan Gauidó som præsident", tilhører guldet ham og ikke Maduros regering.

Juan Gauidó udråbte sig selv som Venezuelas præsident på et torv i hovedstaden Caracas den 23. januar 2019 efter at være blevet valgt som formand for Venezuelas parlament, Nationalforsamlingen.

Efterfølgende er Guaidó blevet anerkendt som Venezuelas legitime præsident af 54 lande – heriblandt USA og EU – selv om Juan Guaidó aldrig er blevet valgt og i år ikke blev genvalgt som formand for Nationalforsamlingen.

I limbo om Juan Gauidó 

Men EU er tilsyneladende splittet i forholdet til Juan Gauidó og er midt i et limbo.

I januar i år besluttede de 27 stats- og regeringsledere fra EU-landene, at de ikke længere anerkender Juan Gauidó som landets legitime statsoverhoved, efter at han mistede sin plads som parlamentsleder. Men de anerkender heller ikke Maduro som præsident.

EU-parlamentets flertal bakker stadig op om Juan Gauidó som legitim præsident. Det samme gør USA og Storbritannien.

>> LÆS OGSÅ: Lad nu Venezuela få fred

Overtræder folkeretten

Alena Douhan anklager udenlandske magters kurs for regimeskifte i Venezuela for at "krænke princippet om suveræn ligestilling af stater ved et indgreb i Venezuelas indre anliggender", citerer CNN hende for at sige.

– Udenlandske sanktioner overtræder international lov og har forværret Venezuelas økonomiske krise, mener hun og tilføjer, at der som resultat er "utilstrækkeligt med fødevarer og elektricitet", mens vand bliver rationeret, og der er "ringe eller ingen adgang til medicin og vacciner".

Det var USA's daværende præsident Barack Obama, der i marts 2015 erklærede Venezuela for "en usædvanlig og ekstraordinær trussel mod den nationale sikkerhed".

Venezuela blev herefter ramt af nogle af verdens hårdeste sanktioner, blandt andet rettet mod Venezuelas olieindustri, der er landets vigtigste indtægtskilde.

Trump fortsatte sanktionerne fra 2018. Siden 2017 har EU også indført sanktioner mod Venezuela.

Sygdom og sult

En rapport fra Center for Economic and Policy Research (CEPR) anslår, at USA's sanktioner alene har kostet 40.000 venezuelanere livet mellem 2017-2018.

Ifølge Alena Douhans rapport kunne 53 venezuelanske børn have fået den nødvendige transplantation af lever og knoglemarv, hvis ikke USA havde indefrosset aktiver fra CITGO, der er Venezuelas statslige olieselskabs amerikanske datterselskab.

– Det rammer menneskerettighederne, retten til mad, sundhed, retten til liv, uddannelse og udvikling, siger hun ifølge CNN.

Hun skriver i sin rapport, at Venezuela er hårdt ramt på import af fødevarer, der i forvejen udgør halvdelen af fødevareforbruget. Det har resulteret i flere underernærede i de seneste seks år. Konkret må familier ofte skære et måltid fra i løbet af dagen eller sælge møbler, mens børn må arbejde for at skaffe mad til hjemmet.

På landet er produktion mange steder stoppet, fordi der mangler benzin eller diesel. Sanktionerne har også betydet, at landet ikke kan købe medicin, når malaria, mæslinger og gul feber bryder ud.

>> LÆS OGSÅ: USA's sanktioner kan have kostet 40.000 menneskeliv

Hun påpeger, at sanktionerne har "forværret en i forvejen udbredt korruption og dårlig forvaltning i landet", citerer The Canary.

USA kritiserer rapportør

Alligevel kritiserer USA's udenrigsministerium Alena Douhans rapport.

– I stedet for at mødes med ngo'er, uafhængige journalister, oppositionen og politiske fanger og andre ofre for Maduros chikane og angreb, talte FN's særlige rapportør næsten kun med regimets insidere og andre, som blev godkendt af regimet, siger en talsmand for udenrigsministeriets afdeling for den vestlige halvkugle ifølge CNN.

Douhan selv siger, at hun "forsøgte at møde det bredeste udvalg af mennesker for at lytte til deres erfaringer og indsigt", herunder oppositionspersoner, inklusive en af oppositionslederne, Juan Guaidó, men også kirken, humanitære organisationer, regeringsinstitutioner, mange politiske partier, uafhængige græsrodsbevægelser, fagforeninger, ngo'er samt lobbygrupper indenfor erhvervslivet.

Ifølge Genève- og Haag-konventionerne er sanktioner, der rammer uskyldige civile, en "kollektiv afstraffelse", som også regnes for en krigsforbrydelse.

Douhan vil præsentere sin fulde rapport for FN's Menneskerettighedsråd i september.