FN's Generalforsamling har vedtaget en resolution, som har til formål at beskytte retten til privatpersoners data på internettet.
Resolutionen, som er ikke-bindende, er blevet fremsat af Brasilien og Tyskland i kølvandet på Edward Snowdens afsløringer af, at den amerikanske spiontjeneste NSA har overvåget privatpersoners telefonsamtaler og internetbrug over hele verden. Heriblandt også Brasiliens præsident Dilma Rousseff og Tysklands kansler Angela Merkel.
Dilma Rousseff er også rasende over, at NSA har hacket sig ind i Brasiliens statlige olieselskab Petrobas' computernetværk og tappet samtaler og mails.
Resolutionen opfordrer alle lande til at garantere enkeltpersoner den samme databeskyttelse online, som de har offline, skriver BBC.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278