11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

FN-chef ber' parterne afkøle Krim-konflikt

Appel fra Ban Ki-moon

FN-chef ber' parterne afkøle Krim-konflikt

Ukraines suverænitet skal respekteres, men det er nødvendigt at "køle temperaturen ned", siger FN's generalsekretær Ban Ki-moon.

Ruslands FN-ambassadør, Vitaly Churkin, forsvarede mandag de russiske militære aktiviteter på Krim under et møde i FN's Sikkerhedsråd.
FOTO: Andrew Burton/Getty Images/AFP/Scanpix
1 af 1

På et hasteindkaldt møde i FN's Sikkerhedsråd mandag aften, indkaldt af Rusland, forklarede den russiske FN-ambassadør, at russernes militære aktioner på Krim-halvøen sker for at "redde liv", og at truslen fra USA og EU om at indføre sanktioner mod Rusland er absurde.

Det er vigtigt at begge parter nedkøler temperaturen.
Ban Ki-moon

Mandag mødtes Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov med FN's generalsekretær Ban Ki-moon i Genève. "Det er afgørende at sikre fuld respekt for - og bevarelse af - Ukraines uafhængighed, enhed, suverænitet og territoriale integritet. Det er nu af allerstørste betydning at genoprette roen og formindske spændingerne gennem dialog (...) Det er vigtigt at begge parter nedkøler temperaturen, afstår fra retorik og i stedet engagerer sig i en dialog," sagde Ban Ki-moon ifølge tv-stationen BBC.

Den russiske præsident Vladimir Putin har beordret de tusinder af russiske tropper, der deltager i militære øvelser i nærheden af ​​Ukraines grænse, til at vende tilbage til deres baser.

Samtidig er Ban Ki-moons vicegeneralsekretær, Jan Eliasson, ankommet til Kiev i Ukraine for at "vurdere situationen".

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. mar. 2014 - 12:50   04. mar. 2014 - 16:48

Ukraine

Anders Fenger
Skribent
Tidslinie: Ukraine
  • 21. november 2013: Ukraines præsident Viktor Janukovitj opgiver en EU-associeringsaftale. 
  • December: Pro-EU-demonstranter besætter Kievs rådhus og Maidan-pladsen.
  • 20-21. februar 2014: Mindst 88 mennesker dræbt i Kiev-sammenstød. 
  • 21. februar: EU-lande mægler aftale mellem Janukovitj og oppositionen om at fremskynde nyvalg.
  • 22. februar 2014: Parlament og præsidentbolig stormes af fascistgruppen Right Sector. Parlamentet afsætter præsidenten og udskriver præsidentvalg til den 25. maj.
  • Den 22. februar tiltrådte Ukraines nye regering, der er anerkendt af EU og USA.
  • Premierminister blev den "moderate" og konservative Arseny Yatsenyuk fra det EU-positive Fædrelands-parti.
  • De to andre regeringspartier var det liberale UDAR-parti – med forbindelser til det kristeligt konservative tyske regeringsparti, CDU.
  • 27. februar: Det tredje regeringsparti bliver er det fascistiske Svoboda-parti med forbindelser til blandt andet det franske Front Nationale.
  • Seks fascister fra partiet Svoboda og fascistgruppen UNA-UNSO intræder i Arseniy Yatsenyuks nye regering. 
  • 28. februar: Politiske ledere i den østlige del af landet det klart, at de ikke mener, at parlamentet i Kijev repræsenterer dem.
  • 3. marts: USA melder, at man vil støtte Ukraine økonomisk. 
  • 16. marts: Folkeafstemning på Krim medfører løsrivelse fra Ukraine.
  • 17. marts: Krim-parlamentet erklærer Krims uafhængighed og søger optagelse i Den Russiske Føderation.
  • 6. april: Regeringsbygninger og politistationer i det østlige Ukraine bliver besat af russisktalende demonstranter.
  • 2. maj: Fascister og fodboldhooligans sætter ild til Fagforeningernes Hus i Odessa og dræber derved 42 russisktalende i bygningen.
  • 11. maj: Folkeafstemninger i de østukrainske regioner Lugansk og Donetsk betyder at over 90 procent stemmer for løsrivelse fra Ukraine.
  • 25. maj: Rigmanden Petro Poroshenko valgt til præsident i Ukraine.
  • 17. juli: Malaysia Airlines flight MH17 skudt ned over Østukraine.
  • 5. september: Forslag om våbenhvile i Østukraine.
  • Blandt andet den fascistiske milits, Højre Sector, nægter at anerkende våbenhvilen og fortsætter angreb i Østukraine.
  • 15. september foreslår Ukraines præsident øget selvstyre i Østukraine i en føderation.
  • 6. september: Konflikten har kostet 20 000 menneskeliv, oplyser Ukraines Kommunistiske Parti.
  • 12 september: EU's udvidede sanktioner mod Rusland træder i kraft.
  • 16. september. EU-parlamentet godkender associeringsaftale med Ukraine.
  • 22. september. Endelig våbenhvile aftales, men den afbrydes gentagne gange.
  • 26. oktober: Parlamenstvalg i Ukraine. Valgdeltagelse: 52 procent.
  • 2. november: Præsident- og parlamentsvalg i de to regioner Donetsk og Lugansk i det sydøstlige Ukraine. Valget ikke anerkendt af Kijev.
  • Januar 2015. Ny ukrainsk regering af populistisk, liberal-konservativ observans udpeges – uden deltagelse af fascisterne fra Svoboda og UNA-UNSO.
  • I stedet deltager det fascistiske, Det Radikale Parti i fem-partis-regeringen.
  • 9. januar: FN-rapport anslår, at en million er flygtet fra deres hjem på grund af krigen – halvdelen til udlandet.
  • 9. januar: 5000 er blevet dræbt og 10.300 såret.
  • 10. februar 2015: Endelig våbenhvileaftale underskrives i Minsk i Hviderusland.
  • Våbenhvilen brydes dog kort efter.
  • 15. april: Mindst 6116 mennesker er blevet dræbt og 15.474 såret på ét år.

Kilde: UKP, FN, RIA Novosti