I dag mødes klimaforhandlere fra alle lande til konference i Bonn. Mødet varer til fredag den 26. oktober.
Det er et af de sidste møder inden COP20 afholdes i Peru til december. Det er de første klimaforhandlinger, efter at 400.000 mennesker var på gaden i New York med krav om, at de politiske ledere gør noget alvorligt for at løse klimaproblemerne, skriver klimaanalytikeren Alex Rafalowics fra ClimaJustinfo.
Afrika er klimakatastrofens "Ground Zero".
Mødet i Bonn vil fokusere på indholdet i den klimaaftale, som ventes underskrevet i forbindelse med COP21 i Paris i 2015. Her kræver uandene, at de rige industrilande både leverer nedsat CO2-udledning og bevilger 100 milliarder dollars om året til klimatilpasning i ulande.
En lang række klima- og miljøorganisationer søger at lægge pres på de kommende forhandlinger.
– Alle nye videnskabelige rapporter bekræfter det, vi ser hver dag; nemlig at vejret bliver mere og mere unormalt. Vores afgrøder vokser ikke, som de skal, priserne går op på markedet, og landbefolkningen bliver fordrevet til byerne, siger Azeb Girmai fra organisationen LDC-Watch i Ethiopien.
Han er i Bonn de kommende fem dage for at være med til at lægge pres på forhandlerne fra de rige lande og holde de afrikanske forhandlere i ørerne.
Azeb Girmai påpeger, at Afrika er klimakatastrofens "Ground Zero". Derfor må de afrikanske regeringer skaffe resultater ved forhandlingerne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278