International våbenhandel ligger fortsat på omtrent det højeste niveau siden Den Kolde Krig, viser ny rapport fra det internationale institut for fredsforskning i Sverige, SIPRI.
Blandt de fem største eksportører af våben er salget faldet i Kina og Rusland, mens det er steget i USA, Tyskland og Frankrig. I perioden 2016-2020 blev der i alt handlet med omkring 28 milliarder våben.
Saudi-Arabien er i konflikt med nabolandet Yemen. Altså der har Saudi-Arabien angrebet og bombet deres naboland.
Lisbeth Pilegaard, bestyrelsesforperson for RIKO.
– Jo flere våben der er i omløb, jo større risiko er der for, at de bliver brugt, siger Lisbeth Pilegaard, bestyrelsesforperson for tænketanken RIKO.
Selvom det "først og fremmest er lande og nationer, der køber våben", så er der ifølge Pilegaard en udbredt tendens til, at ikke-statslige aktører også vil være bevæbnede. Hun mener ikke, at det er svært for disse grupper at anskaffe sig våben i dag.
– Et af de aspekter, som det her handler om, er tilgængelighed og billige priser på våben. Og så er der efterspørgslen. I traditionel forstand har det jo været stater og hære, der indkøbte våben. Men nu er der også en større underskov af militser, bander og karteller, der har våben, forklarer Pilegaard til Arbejderen.
Et spørgsmål om efterspørgsel
Ifølge forskningsinstituttet SIPRI er Mellemøsten den region i verden, hvor import af våben for perioden 2016-2020 er steget mest. Stater i Mellemøsten importerede 25 procent flere våben, end de gjorde i perioden 2011-2015.
Saudi-Arabien, som i forvejen var det land i verden, der importerede flest våben, har øget importen med yderligere 61 procent. Saudi-Arabien køber de fleste af sine våben fra USA, og golfstaten modtager alene 24 procent af USA's samlede våbeneksport.
– Trump prioriterede i sin regeringstid på at sælge amerikanske varer, deriblandt amerikanske våben. En af hans første rejser gik jo til Saudi-Arabien, hvor han netop underskrev en større våbenaftale, forklarer Lisbeth Pilegaard.
At USA har øget eksport af våben hænger altså sammen med, at der blandt andet i Saudi-Arabien har været en større efterspørgsel. I den forbindelse peger RIKO's bestyrelsesforperson på konflikter mellem lande i Golfen.
– Saudi-Arabien er i konflikt med nabolandet Yemen. Altså dér har Saudi-Arabien angrebet og bombet deres naboland, forklarer Lisbeth Pilegaard.
Ifølge UNICEF er krigen i Yemen verdens største humanitære krise, hvor 24 millioner mennesker har akut behov for humanitær assistance.
Men Saudi-Arabien er ikke det eneste land i Golfen, der opruster sit militær. Ifølge SIPRI er Qatars import af våben vokset med 361 procent i den seneste periode.
Oprustningen kommer efter en diplomatisk konflikt mellem Qatar og en række lande i Mellemøsten inklusive Saudi-Arabien, Egypten og Forenede Arabiske Emirater. De har anklaget Qatar for at huse organisationer, der finansierer terrorgrupper som ISIS og Al-Qaeda.
– Golfen er i stigende grad præget af uenighed og urolighed, og jeg tror, at det har været med til at øge importen af våben, siger Lisbeth Pilegaard.
Ikke-statslige væbnede aktører
Ud over nationale oprustninger i flere lande, er væbnede ikke-statslige aktører en af de tendenser, der gør, at våbenhandel fortsat ligger på omtrent det højeste niveau siden Den Kolde Krig, fortæller RIKO's bestyrelsesforperson.
Konfliktbilledet er blevet ændret, så det i dag er mere ustabilt og mere uroligt.
Lisbeth Pilegaard, bestyrelsesforperson for RIKO
– Ikke statslige væbnede aktører vil sige militser, bander og karteller, som enten har en politisk, ideologisk eller kriminel observans, og som synes, at deres kamp kræver våben, forklarer Pilegaard.
Hun mener, at de ikke-statslige væbnede aktører hænger sammen med, at verden siden Anden Verdenskrig har været mindre præget af krige mellem stater og mere præget af krige indenfor stater.
– Det er en generel tendens, at man går fra interstatslige krige og til intrastatslige krige. Derfor er der mange større og mindre grupper, der ønsker sig våben. Og de har været i stand til at kunne skaffe dem, siger Pilegaard og fortsætter:
– Altså, Al-Shabaab i Somalia, Boko Haram i Vestafrika og alle de væbnede grupper i Syrien har jo masser af våben. Hvor der er efterspørgsel, er der jo altid nogen, der vil sælge.
Ifølge Pilegaard handler det høje niveau af våbenhandel derfor også om, at våben er blevet en vare, der er let tilgængelig for mange. Hun peger på sporing af våbenhandel, der "sjældent viser et særligt kønt billede".
– Man vil finde tidligere fjender, der sælger våben til hinanden frem og tilbage og over grænser. Jeg tror desuden, at prisen på de enkelte våben er faldet, så de er lettere at få fat i. Og så er der våbenhandel overalt. Det er desværre bare ikke officielt, siger Pilegaard og fortsætter:
– Man har for eksempel sporet våben fra lande som Sverige, som altid har sagt, at de ikke vil sælge våben til bestemte lande, fordi det går imod Sveriges principper. Men så har man alligevel kunnet spore, at de svenske våben er havnet i de lande.
Lisbeth Pilegaard pointerer i den forbindelse, at flere grupper, der fremgår på EU og vestlige staters terrorlister, "har masser af våben", fordi våben ligesom andre varer kan "transporteres overalt".
Et nyt konfliktbillede
Ifølge Lisbeth Pilegaard er "den gode nyhed", at der siden Første Verdenskrig har været færre og færre, som mister livet i væbnede konflikter. Til gengæld fører nutidens konflikter til flere drab på civile.
– Konfliktbilledet er blevet ændret, så det i dag er mere ustabilt og mere uroligt. Og mange konflikter varer en lang periode indenfor en stat. Det er sværere for det internationale samfund at gøre noget ved, siger Pilegaard og fortsætter:
– Så der er flere civile ofre. Hvor man før i tiden havde hære fra to forskellige lande, der kæmpede mod hinanden, har man nu civile, som lige pludselig er blevet gidsler i en konflikt mellem ikke-statslige aktører.
Pilegaard peger i den forbindelse på Mexico, hvor væbnede narkokartellers konflikter har ført til, at der for hver hundredtusinde borger er over 21, der bliver slået ihjel, oplyser UNODC.
Voksende nationalisme
Lisbeth Pilegaard mener desuden, at der er en "bekymrende tendens" med voksende nationalisme i verden. Det fører til, at statsledere "agerer ud fra en mindre demokratisk måde at arbejde på end tidligere".
– I dag er der flere autokratier, end der er demokratier i verden. Det er en bekymrende udvikling, fordi vi i lande, som ikke er demokratisk præget, ser flere konflikter, fortæller Pilegaard.
Hun forklarer, at det samtidig er blevet sværere at implementere længerevarende fredsaftaler, der skaber varig fred og varige løsninger, og nutidens konflikter har det med at "blusse op" igen og igen.
Bestyrelsesforpersonen for RIKO mener i den forbindelse, at det høje niveau af international våbenhandel bærer en risiko for verdenssamfundet.
– Jo flere våben der bliver produceret, jo flere hænder kommer de ud i, og jo mere vold og ulykke sker der, slutter Lisbeth Pilegaard.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278