Med EU's vidende gik Cypern fra at være et skatteparadis - blandt andet med en selskabsskat på 10 procent - til at blive et finanshelvede.

Det skriver det norske dagblad Klassekampen, der har talt med økonomen Kari Due-Andresen. Hun vil ikke udelukke, at Cypern kan ende med at blive prøvekanin for konsekvenserne af, at et euroland træder ud af eurozonen.

Det vil være overskueligt, fordi Cyperns samlede økonomi udgør kun 0,5 procent af eurozonens økonomi,  lød hendes vurdering under de dramatiske forhandlinger om en redningsplan for Cypern..

En euro på en bankkonto i Cypern har ikke samme værdi, som en euro i Belgien.

Foreløbigt har Cypern accepteret EU's betingelser for en lån på 10 milliarder euro, som forsyner Cyperns dominerende bank med kapital, mens den næststørste bank Laiki Bank bliver afviklet.

Låneaftalen betyder, at personer og virksomheder, der har over 100.000 euro stående i banken, mister 60 procent af deres penge til at dække en del af hullet efter finansspekulanterne:

"Følgerne af højrisikospillet, som bankerne og slipseklædte børsmæglere deltager i... har nu ramt befolkningen på det lille Cypern, der har fået et lynkursus i et banksystem ude af kontrol og i hænderne på korrupte finansakrobater, der lægger økonomien i ruiner og presser mennesker ud i ulykke", skriver Klassekampen.

Bankerne i skatteparadiset Cypern satsede stort på at tjene mest muligt på risikable investeringer. Cyperns banker var blandt dem, som spekulerede voldsomt i græske statsobligationer.

Da den græske krise toppede, og aftalen med EU, IMF og Den Europæiske Centralbank (ECB) førte til, at værdien af de græske statsobligationer blev nedskrevet, led bankerne i Cypern store tab:

- Det er baggrunden for bankkrisen, som nu truer med at skubbe Cypern ud i elendighed, siger Kari Due-Andresen fra Handelsbanken i Norge.

Det var tydeligt for enhver, at Cypern havde et oppustet banksystem med udeståender, som var otte gange så store som landets bruttonationalprodukt. Det er næsten lige så forgældet en situation, som Island kom i, da den gigantiske bankboble, der sprang i 2008, vurderer den norske økonom.

EU var fuldt ud klar over alt dette, dengang Cypern netop i 2008 kom med i eurozonen. I en rapport fra ECB i 2007 bliver strømmen af udelandske penge og en lånefinansieret økonomi nøje beskrevet, noterer Klassekampen.

Cypern markerer et skifte

Med den låneaftale, som Cyperns præsident Anastasiades sagde ja til, og som angiveligt slet ikke skal til afstemning i Cyperns parlament, er der taget hul på en ny og mere direkte metode til at opkræve de penge, der skal lukke hullet efter spekulanterne.

Hollands finansminister Jeroen Dijsselbloem, som er formand for eurozonens finansministre, sagde umiddelbart efter indgåelsen af aftalen, at "Cypern-aftalen er udtryk for en ny skabelon. Hvis banker begår fejl, så kan kreditorerne regne med at skulle betale hele regningen", citerer magasinet The Economist finansministeren.

Kreditorerne er både de, der har penge stående i banken og aktionærerne.

Bankkundernes protester i de cypriotiske gader fik ikke Dijsselbloem til at vakle. Det gjorde derimod børserne negative reaktion dagen efter. Den fik eurozonens finanschef til at erklære, at "Cypern var en engangsforeteelse", skriver The Economist.

To euroer side om side

Magasinet påpeger, at nok er Cypern i hvert fald foreløbigt blevet inde i eurozonen, men "den fælles valuta er ikke længere så fælles". For der er indført valutakontrol i Cypern.

"En euro på en bankkonto i Cypern har i dag ikke den samme værdi, som en euro i Grækenland eller Belgien", konstaterer magasinet.

Eurozonen siger, at der er tale om midlertidige kontrolforanstaltninger, men det sagde regeringen i Island også, og i dag er de stadig gældende mere end fire år efter, at de blev indført.

Befolkningen står med regningen

Nogle almindelige bankkunder - blandt andet dem med pensionsopsparinger - betaler regningen efter spekulanterne kontant med 60 procent af deres opsparing. Andre betaler ved, at deres arbejdsgivers bankkonto bliver drænet for 60 procent, så arbejdsgiveren ikke kan betale løn til sine ansatte. 

Det fører til fyringer.

Den cypriotiske økonom Fiona Mullen vurderer, at arbejdsløsheden vil stige til 17 procent i år og måske nå over 25 procent i 2014.

Denne økonomiske og sociale hestekur kunne EU, IMF og EU's centralbank ikke få Cypern med til under den tidligere regering, der var ledet af landets kommunister. Men ved valget for godt en måned siden, kom der en konservativ præsident til magten.

Ifølge The Economist mente Cyperns kreditorer, "de måtte vente på den nye centrum-højre præsident Nicos Anastasiades før de lavede aftalen".

Under den herskende økonomiske doktrin i EU kan det ikke accepteres, at Cypern har en offentlig sektor, der udgør 46 procent af landets bruttonationalprodukt. Derfor pålægger låneaftalen mellem Cypern og trojkaen (EU, IMF og EU's centralbank), at Cypern privatiserer Cypern Airways, el-forsyningen, teleselskaberne og havnene.

Fyringer, arbejdsløshed, privatiseringer og nedskæringer, vækker folkelig modstand:

Men "en modig præsident, som sidste måned blev valgt med et betydeligt flertal burde have noget at stå imod med", skriver The Economist.

Cyperns Kommunistiske Parti AKEL synes dog ikke betegnelsen 'modig' passer på præsident Anastasiades:

Der er intet modigt ved at "indgå en aftale, som fører til massefyringer, privatiseringer, lavere løn og pension og ødelæggelse af økonomien", erklærer generalsekretær Andros Kyprianou fra det tidligere regeringsparti AKEL.