21 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Frankrig genindfører grænsekontrol

Op til klimatopmødet i Paris

Frankrig genindfører grænsekontrol

Frankrig vil forhindre gadedemonstrationer, konstaterer flere klimaorganisationer.

Fransk politi indfører grænsekontrol for at stoppe demonstranter, advarer klimagrupper.
FOTO: Wikipedia
1 af 1

Frankrig vil genindføre grænsekontrollen op til 30. novembers store klimatopøde i Paris, oplyser indenrigsminister Bernard Cazeneuve til det franske nyhedsnetværk BFM TV.

Ifølge Bernard Cazeneuve er grænsekontrollen en "sikkerhedsforanstaltning på grund af terrortruslen eller risiko for offentlige uorden."

Næsten 200 nationer vil deltage i topmødet, der har fokus på at arbejde hen imod en aftale om at bekæmpe den globale opvarmning.

Vi frygter, at regeringen vil stoppe titusindvis af europæere i at deltage i folkelige protester.
Juliette Rousseau

40,000 mennesker vil deltage i FN-mødet og store klima-demonstrationer er planlagt med deltagelse fra hele verden.

Flere klimaorganisationer frygter, at demonstranter vil blive afvist ved grænserne.

– Vi frygter, at regeringen med grænsekontrollen vil stoppe titusindvis af europæere i at deltage i folkelige protester, siger Juliette Rousseau, talskvinde for klimakoalitionen Climat 21 til det britiske dagblad The Guardian.

Climat 21er paraplyorganisation for 130 klima- og menneskerettighedsgrupper, og Juliette Rousseau er bekymret for, at myndighederne "forveksler gadedemonstrationer med trusler mod den nationale sikkerhed."

I dag er Frankrig i stil med andre EU-lande med i EU's Schengen-aftale, der betyder åbne grænser mellem landene og minimal paskontrol. Men i november 2012 lukkede Frankrig sine grænser før G20-topmødet i Cannes, angiveligt for at undgå voldsomme gadeuroligheder.

Polen trådte midlertidigt ud af Schengen-aftalen i 2013, da landet var vært for FN's 19. klimakonference i Warszawa. For nylig har EU-landene Ungarn og Slovenien lukket sine grænser for at dæmme op for en hidtil uset strøm af flygtninge.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. nov. 2015 - 11:01   11. nov. 2015 - 11:10

Klima

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Her er klimaproblemet
  • Jo mere CO2 vi udleder, des mere stiger temperaturen, hvilket øger risikoen for ukontrollable, katastrofale klimaændringer.
  • CO2 i atmosfæren virker som glasset i et drivhus. Det tillader solens varme at trænge ind og lukker derefter varmen inde.
  • I 2010 udledtes globalt 50 milliarder ton CO2.
  • I 2020 vil verden udlede 59 milliarder ton, hvis de nuværende tendenser fortsætter.
  • I 1997 vedtog landene under Kyotoprotokollen at sænke den samlede CO2-udledning i verden med 5,2 procent (i forhold til udledningen i 1990) mellem 2008 og 2012. Målet blev ikke nået.
  • I december 2015 vedtog knap 200 lande Parisaftalen om at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning under to grader.

Kilder: COP19, COP21, FN’s miljøprogram UNEP