Torsdag bliver Frankrigs jernbaner lammet af en landsdækkende strejke.

Coronaforholdreglerne har ellers lagt et tungt låg på fagbevægelsens aktiviteter og strejker. Men nu begynder arbejderklassen og fagbevægelsen atter at røre på sig.

Mange mennesker i mange faggrupper er meget, meget utilfredse med Macron-regeringen.

Confédération Générale du Travail

Det fremgår af flere avisartikler og videooptagelser på Twitter. Torsdag indkalder Frankrigs største fagforening ved de franske jernbaner CGT-Cheminots til landsdækkende strejkeaktion, skriver den franske udgave af Huffington Post.

Løn og rettigheder

Strejken – der starter klokken 22 onsdag aften og slutter i løbet af fredag – kulminerer torsdag med en stor demonstration i Paris.

Den vender sig imod arbejdsgivernes krav om "ændrede arbejdsvilkår, lavere løn og færre arbejderrettigheder ved jernbanerne. Det gælder kampen for at forsvare bonusordninger på arbejdspladserne og bedre sundhedsordninger.

Men strejken er også imod regeringens og bossernes "generelle angreb på velfærdsgoder og sociale fremskridt" for hele arbejderklassen, skriver sortiraparis.com, et site med nyheder og guide til begivenheder i Paris.

CGT-Cheminots opfordrer derfor til "landsdækkende faglig aktionsdag".

Støtte fra andre faggrupper

CGT-Cheminots får støtte fra andre fagforeninger og flere franske ungdomsorganisationer.

Blandt andre den største fagforening for ansatte i uddannelsessektoren, Fédération Syndicale Unitaire, der organiserer 162.000 medlemmer, heraf 88 procent lærere.

FSU går imod masefyringer og regeringens pensionsreformer og arbejder for højere løn og bedre offentlige tjenester, skriver netportalen connexionfrance.com.

Også fagforbundet Solidaires, der samler flere fagforeninger, er med torsdag.

>> LÆS OGSÅ: Fransk kommunist: Der er stor politisk vilje til at knække Macron

Flere studenterorganisationer har valgt at bruge dagen på at protestere mod den stigende fattigdom og usikkerhed på arbejdsmarkedet, men opfordrer også til, at mundbind bliver gratis for alle studerende på gymnasier og universiteter.

Mod pensionsreformen

Jernbanestrejken er en del af kampen mod den franske regerings politik, som medfører fyringer, længere arbejdstid, lavere lønninger og lavere pensioner, skriver fagforebundet CGT i en udtalelse. Ifølge CGT står den nyliberale Macron-regering for et "massivt angreb på arbejdspladser, arbejderrettigheder og tilkæmpede velfærdsgoder til fordel for bosserne".

CGT kræver højere løn, flere jobs, stop for pensionsreformen, en stærkere klimapolitik og en mere retfærdig fordeling af landets velstand.

For eksempel anfører CGT, at aktionærerne ved landets 40 største virksomheder sidste år fik 60 milliarder euro i profit. Samtidig har regeringen generøst lettet skatten for landets rigeste og nedsat virksomhedernes andel af de sociale bidrag for i alt 90 milliarder euro.

Pensionsreformen har siden 2019 været omdrejningspunkt for protesterne mod Macron-regeringen, der vil slå landets 42 forskellige pensionssystemer sammen, især når det gælder pensionsalder og optjening til pensionen.

>> LÆS OGSÅ: Franske pensionsstrejker fortsætter

Men Macrons plan om en samlet lov om pension betyder, at nogle skal arbejde længere, og mange taber penge, vurderer CGT.

Macrons transportminister Jean-Baptiste Djebbari har for få dage siden forsøgt at nedtone betydningen af strejken.

– Strejken vil kun resultere i begrænset eller ingen forstyrrelse af den franske jernbanetjeneste. Opfordringen til strejke vil sandsynligvis ikke blive fulgt af mange, sagde ministeren til Radio Europe 1.

De Gule Veste er tilbage

En talsmand for CGT-Cheminots svarede straks igen, at ikke kun jernbanearbejdere er berørt af angreb på løn og arbejdsvilkår.

– Der er mange mennesker i mange sektorer, der ikke er tilfredse med regeringen, lød det ifølge TV-stationen France24.

De Gule Veste startede deres protester i november 2018 og gennemførte ugentlige demonstrationer over hele landet, frem til at Frankrig lukkede ned i foråret på grund af coronapandemien.

>> LÆS OGSÅ: De Gule Veste er slet ikke til at stoppe

I lørdags var tusinder på gaden i hele Frankrig, og især i Paris blev demonstranterne mødt af talstærkt og kampklædt politi, der hårdhændet slog til mod demonstranter.