Tænder man for den tv-kanal, som Ukraines præsident, multimillionæren Petro Porosjenko, stadig ejer, ser man straks i venstre hjørne dens logo, som oversat til tysk ville lyde ”Ukraine über alles”. Og programmerne domineres af en national-chauvinistisk tone.

Petro Porosjenko er med sin voksende formue fortsat blandt Ukraines seks rigeste.

Kijev-styret, der kom til magten ved et statskup, har i over to år været i krig mod lokalbefolkningen i Donbass, som ikke vil underlægge sig Kijev. Over 10.000 er dræbt, endnu flere er på flugt. Rundt i Ukraine er der hver dag meldinger om anholdelser af korrupte dommere, politikere og embedsmænd.

Siden nytår er der ifølge den ukrainske netavis 112.ua rejst tiltale i over 3200 tilfælde for økonomisk kriminalitet. De fleste forretningsfolk anskaffer sig private vagtværn eller tæskehold. Det flyder med Illegale våben i hele landet. Kommunister forfølges, deres lokaler og offentlige møder udsættes for væbnede overfald. 

Lige som Majdan-demonstranternes demokratiske krav blev forpurret af militante højrenationalister, der med Vestens accept i februar 2014 gennemførte statskuppet, er også håbet om et opgør med oligarker og korruption druknet i nationalistisk hysteri og fraser om en ”Værdighedens revolution”.  

I over et år har forholdet mellem præsident Porosjenko og premierminister Arsenij Jatsenjuk været anspændt. De har flere gange været uenige og har gang på gang stået skoleret i Washington eller under USA’s vicepræsident Joe Biden, udenrigsminister John Kerrys og viceudenrigsminister Victoria Nulands utallige besøg. Hver gang har udsigterne til nye vestlige lån dog fået dem til at enes. 

Porosjenko er ifølge Forbes-Ukraina med sin voksende formue fortsat blandt Ukraines seks rigeste. Han ejer konditorvarefabrikker, en investeringsbank, et holdingselskab samt aktiver indenfor bil-, skibsbyggeri og maskinindustri og et par landsdækkende radio og tv-selskaber.

Ofrede premierminister

Den nu tidligere premierminister Arsenij Jatsenjuk adskilte sig fra andre ledere i Kijev ved ikke at have store private forretningsmæssige interesser. Han ville primært gøre Ukraine til en del af Vesten og har aktivt fremmet amerikanske økonomiske interesser og var drivkræften bag flere privatiseringsinitiativer. Men de to år som premierminister førte ikke til mærkbare fremskridt, og utilfredsheden med ham er stor.

Det er ikke kun befolkningen i Donbass, der ønsker lokalt selvstyre, det gør også flere distrikter i Vestukraine. 

Der er to grunde til, at Porosjenko ofrede Jatsenjuk. Dels har landets stadige ustabile situation medført stigende tvivl i Vesten om nytten af nye lån. Dels risikerer Porosjenko et nyvalg, og både han og Jatsenjuk står svagt i meningsmålingerne.

Deres partier er overhalet både af Julia Timosjenkos nationalliberale parti, det højrepopulistiske Radikale parti og af Janukovitjs tilhængere i den såkaldte Oppositionsblok. Trods det ambitiøse navn har Oppositionsblokken ofte støttet Porosjenko på grund af partiets tætte forhold til Ukraines rigeste mand Renat Ahmetov, som Porosjenko har udset til fremtidig guvernør for et ”generobret” Donbass.

I februar fulgte parlamentet Porosjenkos opfordring om at underkende Jatsenjuk-regeringen, men der var ikke nok stemmer til at afsætte Jatsenjuk. Han forberedte privatisering af store jordarealer med henblik på salg til udenlandsk kapital. I april besøgte Porosjenko USA og fik støtte til at køre den 38-årige Volodimyr Hrojsman i stilling som ny premierminister. Han er en stabil støtte til Porosjenko, skriver de to ukrainske netaviser tsn.ua og strana.ua. 

Da Porosjenko efter USA-besøget atter søgte parlamentets støtte til en nye regering, var det vigtigt, at få støtte fra Ukraines vigtigste oligarker, først og fremmest Kolomojskij og Firtash, der begge kontrollerer snesevis parlamentsmedlemmer. 

Øget magt over økonomien

For at indgå i den nye regering fik Jatsenjuks parti parlamentet til at annullere februarbeslutningen om at underkende hans og regeringen. Desuden fik hans parti nogle ministerposter og den magtfulde post som parlamentsformand. Den gik til Andrij Parubij, medstifter af Ukraines nationalsocialistiske parti og nu partikammerat til Jatsenjuk. Parubij var Majdans militærkommandant med ansvar for de officielle bygninger, som oprørerne erobrede.   

Hrojsmans regering blev godkendt og omfatter både Porosjenkos og Jatsenjuks partier. Fra Jatsenjuks andet kabinet bevarede forsvars-, udenrigs- og indenrigsministrene deres poster. Dermed ændres holdningen til krigen mod Donbass ikke.

Ude er både de erklærede nynazister fra Jatsenjuks første kabinet og de udlændinge, der havde centrale poster i hans andet kabinet. Til gengæld fik Hrojsman placeret en række af sine kolleger fra byen Vinnitsja, hvor han har været borgmester. De betragtes som loyale overfor Porosjenko. Dermed har præsidenten fået øget magt over regeringens økonomiske politik. 

Præsidenten har udpeget Leszek Balzerowicz til sin talsmand i regeringen. 

Tilhænger af chokterapi

Balzerowicz er internationalt kendt som monetarist og fader til den polske chokterapi i 1990’erne, der svarede til de politiske krav fra IMF om frihandel, afregulering og privatiseringer.  Efter udnævnelsen sagde den polske økonom, at Ukraines reformer bør kendetegnes af deregulering og demonopolisering. Samtidig er har den nye regering besluttet atter at hæve afgifterne på naturgas, varme og varmt vand fra 1. maj.

Men problemfri var regeringsdannelsen ikke. Både højrepopulisten Oleg Lyashko og den nationalliberale Julia Timosjenko stemte imod regeringen. De fik støtte fra Georgiens ex-præsident, Mikheil Saakashvili, som Porosjenko i 2015 gjorde til Odessas guvernør. 

Oligarker i kulissen

Volodimyr Hrojsmans regering er skrøbelig. Ganske vist støttede 257 stemmer den ud af 390 tilstedeværende parlamtesmedlemmer regeringen, men kun 206 kom fra de to regeringspartier. Flere medlemmer af begge partigrupper ignorerede Porosjenkos indstilling. Da der skulle skaffes ekstra stemmer skete det ifølge ukrainske kilder, som den russiske avis Kommersant henviser til, ved at bestikke partiløse parlamentarikere og indgå en aftale med gruppen Vozrozhdenije (Genfødsel). 

Gruppen, der har 23 medlemmer, omfatter tidligere tilhængere af eks-præsident Janukovitj og kontrolleres af Ukraines næstrigeste forretningsmand, oligarken Ihor Kolomojskij, som Porosjenko sidste år fyrede som guvernør. Han har siden både har mistet en del af sin formue og har skarp kritik af Kijev-styret.

Det har naturligvis en pris. Kolomojskij har antageligt fået løfte om større indflydelse i de olie- og gasselskaber, hvor han konkurrerer med staten om aktiemajoritet og bestyrelsesposter, skriver netavisen kommersant.ru. Den nye regering er fremover afhængig af Kolomojskijs tilhængere, og det bliver vigtigt i de forstående privatiseringer og nedskæringer på velfærdsområder. 

Nye lån fra Vesten

For Porosjenko var det vigtigt, at regeringen blev dannet. Han undgik valg i utide og meddelte straks på tv, at USA har lovet Ukraine nye lån for en milliard dollars. Dertil forventes yderligere EU-støtte på 600 millioner euro og et nyt lån fra valutafonden IMF. 

Straks efter godkendelsen af regeringen blev Hrojsman ifølge Interfax­Ukraina kontaktet af Tysklands regering, der udtrykte håb om ”nye impulser i fredsprocessen og respekt for Minsk-aftalen”.

USA prioriterede tilsyneladende anderledes. Ifølge USAs ambassade i Kijev takkede vicepræsident Joe Biden Jatsenjuk for hans ”økonomiske reformer”, for associeringsaftalen med EU samt for ”det energipolitiske brud med Rusland”. Og i en telefonsamtale med Hrojsman fokuserede Biden på, at nye vestlige kreditter vil blive udbetalt, når reformpolitik iværksættes i efter IMF’s betingelser. Biden nævnte først Minsk-aftalerne i anden række sammen med håbet om udnævnelsen af en ny statsanklager.  

Biden nævnte imidlertid ikke, at hverken Jatsenjuk eller Porosjenko har overholdt Minskaftalerne. Parlamentet har heller ikke gennemført de forfatningsændringer, som kræves af Minskaftalerne, skriver det ukrainske dagblad strana.ua.

Det er ikke kun befolkningen i Donbass, der ønsker lokalt selvstyre, det gør også flere distrikter i Vestukraine. Siden kuppet i februar 2014 har selve begrebet decentralisering og føderalisme været bandlyst af det nye styre.

Fremfører man det offentligt, bliver man stemplet som terrorist eller som Putinagent. Magthaverne i Kijev holder fast på fortidens traditioner for centralmagt – i dagens Ukraine hører politisk magt og pengemagt sammen. 

Imens der hersker uklarhed både om den nye regerings fremtid og regeringens overholdelse af Minskaftaleene, lyder mottoet ”Ukraine über alles” fra Porosjenkos tv-kanal stadig både tvivlsomt og hult.