Tirsdag udløb den første frist for verdens lande til at komme med bud på, hvordan de vil bidrage til, at verden når en global klimaaftale ved FN’s kommende klimakonference, COP21 i Paris. 

En global klimaaftale skal bygge på, at landene bestemmer, hvor meget de frivilligt vil bidrage med for at nedbringe den globale udledning af CO2.

Klimamålene handler om, at holde udledningen af drivhusgasser nede på et niveau, der ikke får temperaturen til at stige mere end to grader. Aftalen, der ventes underskrevet i Paris, skal gælde fra 2020.

I skrivende stund har kun EU og tre lande meldt ind til FN’s Klimasekretariat, hvad de har tænkt sig at gøre, skriver dr.dk.

Ved den seneste klimakonference i Perus hovedstad Lima sidste år pressede flere af de udviklede lande på for, at der sidst i marts 2015 skulle være en endelig deadline for landenes planer.

Men aftalen blev, at kun de lande, der var parate til det, skulle sende målene ind ved skæringsdatoen.

En række lande er tilsyneladende utrygge ved, at andre lande ønsker at kigge deres målsætninger efter i kortene og måske vil forsøge presse dem for at være mere ambitiøse forud for COP21, vurderer tænketanken Concito.

Ved COP21 i Paris forsøger man at nå en global klimaaftale ved at lade alle landene selv bestemme, hvor meget de frivilligt vil bidrage med for at nedbringe den globale udledning af CO2.

COP15 i København i 2009 sluttede med en svag aftale uden bindende mål for verdens lande.

I 2010 udledtes globalt 50 milliarder ton CO2. I 2020 vil verden udlede 59 milliarder ton, hvis de nuværende tendenser fortsætter.