28 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fronterne er trukket skarpt op

Valg i Venezuela

Fronterne er trukket skarpt op

Fronterne er trukket skarpt op før præsidentvalget i Venezuela. For præsident Hugo Chávez udgør de mange statslige sociale programmer rygraden i fremtidens Venezuela. De sociale projekter skal fortsat sikre, at folket har medejerskab i den "bolivarianske revolution". Opposition vil trække tæppet væk under den venezuelanske model og tilbagerulle de sociale fremskridt.

Hugo Chávez er på gaden for at vinde stemmer. Her hilser han på tilhængere i Sucre.
FOTO: www.chavez.org.ve
1 af 1

Langt ude på landet og dybt inde i "barrioen" diskuterer venezuelanerne politik, og aktivister forbereder sig på den store valgdag. Den 7. oktober skal befolkningen vælge ny præsident for de kommende seks år, og fronterne er trukket skarpt op. 

På den ene side står præsident Hugo Chávez i spidsen for koalitionen Gran Polo Patriótico (GPP), der består af en række venstreorienterede partier og et utal af sociale bevægelser og organisationer, som alle støtter op om Chávez' kandidatur. Koalitionen ledes af Chávez' parti Partido Socialista Unido de Venezuela (PSUV), og tæller blandt andet også Venezuelas Kommunistiske Parti.  

Sociale programmer - nøglen til succes 

Chávez' stabile popularitet siden han kom til magten i 1999, skyldes især, at han og hans regering har postet enorme summer i sociale programmer, som den brede befolkning mærker i det daglige. Et eksempel er de sundhedsklinikker, som tilbyder gratis lægebesøg og behandling til alle. Og det er netop denne vej, som Chávez og hans støtter ønsker at fortsætte ad og udbygge. For Chávez udgør de sociale programmer rygraden i den "bolivarianske revolution", som de sidste 13 år har grebet om sig i Venezuela. 

På den anden side står højrefløjens koalition Mesa de la Unidad Democrática (MUD) og deres kandidat til præsidentembedet: 40-årige Henrique Capriles Radonski. Capriles bliver betragtet som den stærkeste modstander, Chávez har stået overfor i sin tid som præsident. Udover en dyb utilfredshed med, at Chávez har siddet så længe på magten, vil MUD ændre grundlæggende ved det venezuelanske politiske og økonomiske landkort. Faktisk er det højrefløjens mål at tilbagerulle en lang række af de reformer og sociale programmer, som Chávez-regeringen har brugt 13 år på at føre ud i livet. Det fremgår af et internt dokument, der er lækket til offentligheden og har trukket forsider på det latinamerikanske kontinent.   

Ifølge dokumentet skal al eksproprieret land og ejendom gives tilbage til deres tidligere ejere inden for to år. Kommer højrefløjen til magten vil den desuden skære drastisk i de statslige støtteordninger, der blandt andet gør, at priserne på eksempelvis madvarer holdes på et niveau, så alle har råd til dem. Med andre ord skal den offentlige sektor barberes ned, og dele af sundheds- og skolesektoren skal åbnes op for "private initiativer".

På vagt for demokratiet

Selvom der er optimisme i Chávez-lejren, og alle meningsmålinger peger på en sejr, så advarer flere om, at tiden umiddelbart efter valget er afgørende. Det forlyder fra flere steder, at højrefløjen ikke vil acceptere en eventuel valgsejr til Hugo Chávez. Oppositionen har stærke bånd til blandt andre tidligere præsident i Colombia Álvaro Uribe og grupper i USA.

- Som parti og klasse må vi udvise revolutionær bevågenhed og mobilisere alle dem, der støtter Chávez den 7. oktober, men vi må også forsvare vores sejr efterfølgende. Oppositionens position har ikke ændret sig. Der er her tale om revolution og kontrarevolution, siger Carolus Wimmer, international sekretær i Venezuelas Kommunistiske Parti, i et interview med den australske, kommunistiske avis The Guardian.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. sep. 2012 - 11:47   14. sep. 2012 - 19:21

Udland

ax@arbejderen.dk
Venezuela 1999-2018
  • Hugo Chávez var præsident i Venezuela 1999 til 2013, hvor han døde af kræft den 5. marts.
  • Ved præsidentvalget i april 2013 vandt den tidligere udenrigsminister og fagforeningsformand Nicolas Maduro posten frem til udgangen af 2018. USA og oppositionen i Venezuela har undladt at anerkende valget af Maduro til præsident. Valget er anerkendt i resten af verden.
  • Den 6. december 2015 var der parlamentsvalg. Her vandt oppositionen 112 pladser mod 55 pladser til Den Bolivarianske Alliance bag Maduro.
  • I juli 2017 blev der gennemført valg til en grundlovgivende forsamling. Tilhængerne af Den Bolivarianske Alliance vandt klart flertal.