Internationalt topmøde om en Plan B for Europa.

Det er titlen på et møde i Paris i denne weekend, som skal diskutere, hvordan venstrekræfter og folkelige bevægelser kan imødegå den økonomiske nedskæringspolitik, som udgår fra Bruxelles.

Lørdag den 23. januar klokken 13.00 byder Danielle Simonet og Eric Coquerel velkommen. De to er begge viceformænd i det franske Venstreparti (Parti de Gauche).

Den indledende hovedtale holdes 15 minutter senere af Oskar Lafontaine, der sidder i ledelsen for partiet Die Linke. I 1998-99 var han som socialdemokrat Tysklands finansminister. 

Et møde i Paris i denne weekend skal diskutere, hvordan venstrekræfter og folkelige bevægelser kan imødegå den økonomiske nedskæringspolitik, som udgår fra Bruxelles.

Blandt deltagerne er Nikolaj Villumsen, der sidder i Folketinget for Enhedslisten. Af programmet fremgår det, at Nikolaj Villumsen lørdag eftermiddag deltager i et seminar om euroen og mulighederne for at skabe et andet valutaprojekt i Europa.

Et efterfølgende seminar handler om gældsproblemerne i en række EU lande og endelig skal deltagerne søndag formiddag diskutere former for aktiviteter og internationalt samarbejde.

Kvælertaget på Grækenland

Da EU og Den Europæiske Centralbank sidste år kvælertag på SYRIZA-regeringen, der netop havde vundet et valg konkluderede en række politikere i og uden for Grækenland, at der var begået et "finanskup" mod den demokratisk valgte regering. På den baggrund tog de initiativ til diskussion af "En Plan B for Europa".

Blandt initiativtagerne er Yanis Varufakis, der en periode var SYRIZA's finansminister; Stefano Fassima, som er medlem af parlamentet i Italien og tidligere viceøkonomiminister; Jean-Luc Mélenchon, som sidder i EU-parlamentet for Parti de Gauche i Frankris.

Blandt knap 30 andre underskrivere af initiativet finder man tre danskere. Ud over Nikolaj Villumsen er det Søren Søndergaard fra Enhedslisten og Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU.

"Den 13. juli bliv Grækenlands demokratisk valgte regering  under Alexis Tsipras tvunget i knæ af EU. 'Aftalen' fra 13. juli var i realiteten et statskup", hedder det i præsentationen af initiativet til Plan B for Eurpopa. "EU og centralbanken (ECB) truede med at at de græske banker måtte lukke og ikke ville kunne åbne igen før den græske regering havde sagt ja til kravene om nedskæringer", hedder det videre i redegørelsen for, hvorfor tanken om Plan B for Europa opstod.

Vi må lære af dette finanskup, hedder det i invitationen til seminaret i Paris. 

Står vi med et nyt EU?

"Euroen er blevet et redskab for økonomisk og regeringsmæssig styring i Europa, hvor et europæisk oligarki gemmer sig bag den tyske regering og glæder sig over at fru Merkel gør al 'det beskidte arbejde'", står der videre i skriftet.

Det er tilsyneladende initiativtagernes opfattelse, at det er et nyt og anderledes EU, som i dag påtvinger Grækenland i særdeleshed men også andre EU-lande sin økonomiske politik:

"EU er på denne måde blevet en agent for en ekstrem højre-holdning og et instrument, der har styrke til at omstøde demokratisk kontrol over produktionen og fordelingen i EU".

I invitationen citerer initiativtagerne formanden for EU-kommissionen, Jean-Claude Juncker, som har bekræftet, at EU's traktater står over det nationale demokrati: "et demokratisk valg i strid med EU's traktrater er ikke en mulighed", lyder Juncker-citatet.

Kommissionens formand sagde efterfølgende at et land "ikke kan forlade euroen uden at forlade EU", skrev nyhedsstationen BBC i de ophedede dage i midten af juli sidste år.

I den situation valgte SYRIZA-regeringen at forblive i EU.

EU knækkede foråret i Athen med sine banker. Vi er fast besluttde på at bryde med dette "Europa", lyder budskabet for kredsen bag Paris-seminaret, som videre skriver:

"Vi er nødt til at undslippe vanviddet og umenneskeligheden i de nugældende EU-traktater og omforme dem for at slippe ud af den nyliberalistiske spændetrøje, rulle Finanspagten tilbage og modsætte os TTIP."

Den handlingsplan, som der lægges op til, er ikke et brud med EU men "fuldstændig genforhandling af EU-traktaterne". Metoden skal være en kampagne med civil ulydighed i Europa.

EU skal reformeres

Oplægget til mødet i Paris er stærkt EU-kritisk, men tilsyneladende mener initiativtagerne, at EU kan og skal reformeres. I oplægget kritiseres EU for, at man var klar til at "smide Grækenland ud af eurozonen .... og dræbe (landets) økonomi.

På mødet i Paris sættes det således ikke til debat, om vejen til et folkenes Europa kunne gå over, at det ene land efter det andet forlader eller bliver smidt ud af EU.

Forestillingen er ifølge oplægget, at mens civil ulydighed på tværs af EU skal gennemtvinge en nyforhandling af alle EU's traktater, så skal der introduceres parallelle valutaer, alternative betalingssystemer, lokalsamfund skal bruge byttehandel. Den nuværende euro skal forkastes og en ny euro skal skabes som en "fælles valuta".

Mødet i Paris er starten på en proces. De kommende seks måneder skal der diskuteres og mobiliseres i alle EU-lande, og til sommer skal det andet topmøde afholdes i Rom.