22 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fukushima har igen lækket radioaktivt vand

Fukushima har igen lækket radioaktivt vand

TEPCO, der ejer atomkraftværket Fukushima, anslår, at fire tons vand sivede ned i undergrunden efter det seneste læk. Selvom der er tale om regnvand, kan det være radioaktivt, fordi reaktorerne fortsat køles ned med vand efter ulykken i marts 2011

Tankene ved Fukushima atomkraftværket i Japan indeholder radioaktivt vand.
FOTO: Japan Pool/AFP/Scanpix
1 af 1

Tonsvis af radioaktivt vand er igen lækket fra det japanske atomkraftværk Fukushima i starten af ugen. Ifølge TEPCO, ejerne af det private atomkraftværk, skete lækket i forbindelse med kraftig regnskyl i området, da arbejdere forsøgte at pumpe overskydende regnvand over i en tank.

Tanken løb imidlertid over, og TEPCO anslår, at fire tons vand sivede ned i undergrunden. Selvom der er tale om regnvand, kan det være radioaktivt, fordi reaktorerne fortsat køles ned med vand efter ulykken i marts 2011, skriver den amerikanske netportal commondreams.org.

Problemerne med forurenet regnvand kan blive yderligere forværret, fordi metrologer forudser fortsat kraftigt regnvejr i de kommende dage.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. okt. 2013 - 18:30   04. okt. 2013 - 18:30

Japan

mj@arbejderen.dk