De bevæbnede styrker, der søndag stormede og satte ild til parlamentet i den libyske hovedstad Tripoli, er ledt af en libysk general, der er mistænkt for at være trænet af USA's efterretningstjeneste CIA.
Det er ukendt, om regeringen de facto er opløst.
Ifølge nyhedsbureauet AP er de involverede soldater loyale over for den libyske general Khalifa Hifter.
En talsmand for generalen siger, at tropperne angreb parlamentet for at arrestere islamister. Soldaterne opløste parlamentet og fyrede regeringen. Et 60-personers parlament er udpeget i stedet.
Det gamle parlament skulle ellers lige til at stemme om sammensætningen af den nye regering med den nyudpegede premierminister Ahmed Meatiq, der står tæt på Det Muslimske Broderskab.
Medlemmer af det libyske parlament blev også i marts tvunget til at forlade bygningen, efter at bevæbnede demonstranter angreb parlamentsbygningen.
Ubekræftede kilder oplyser til tv-stationen BBC, at den velbevæbnede Zintan-brigade støtter søndagens kup.
En general Mokhtar Farnana, der talte søndag på en libysk tv-kanal på vegne Hifters gruppe, proklamerede, at angrebet på parlamentet ikke var et kup, men "folkets valg." hans tropper besatte samtidig centrale bygninger i Tripoli. Der var søndag aften rapporter om kampe i dele af Tripoli.
Den afsatte indenrigsminister justitsminister Salah al-Marghani protesterer.
– Regeringen fordømmer brug af væbnet magt i politik og opfordrer alle parter til at ty til dialog og forsoning.
Global Research-netsiden skriver, at hjernen bag kuppet, general Khalifa Hifter, har boet i den amerikanske delstat Virginia tæt på CIA's hovedkvarter siden begyndelsen af 1990'erne, og at han er blevet trænet af CIA før sin hjemkomst til Libyen i marts 2012.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278