På fredag er der generalstrejke i Brasilien. Den indkaldes af landets faglige organisationer, de studerende samt landarbejdere og de jordløses bevægelse MST.

Generalstrejken er en protest imod den højreorienterede præsident Jair Bolsonaros nedskæringer på uddannelse og pensioner. Det er den tredje protestbølge mod Bolsonaros økonomiske nedskæringer inden for en måned. 

Der foregår en skridtvis opbygning af kampen mod den ekstremt højreorienterede præsident Bolsonaro.

Den 15. og den 30. maj var millioner af skoleelever, studerende, lærere og andre grupper inden for uddannelsessektoren på gaden i mindst 200 byer. De kræver, at nedskæringer, på hvad der svarer til cirka 10 milliarder kroner, tages af bordet.

Nedskæringerne vil ramme hele uddannelsessektoren og ramme den positive udvikling, som har været i de seneste år, advarer Barbara Costa fra Universidad de Brasilia:

– Den sociale sammensætning af de studerende ændrede sig under tidligere regeringer, hvor flere kvinder og flere farvede blev optaget. De nye angreb vil gå ud over disse fremskridt, siger hun til nyhedsstationen TeleSur.

Fra skolestrejke til generalstrejke

Nu er en række store fagforeninger og politiske organisationer gået med i protesterne.

Der foregår en skridtvis opbygning af kampen mod den ekstremt højreorienterede præsident Bolsonaro og hans politik, forklarede Jose Carlos Miranda fra det venstresocialistiske parti PSOL, da han den 29. maj holdt oplæg i København. PSOL anbefalede ved det seneste valg at stemme på Arbejderpartiet PT's kandidat, Fernando Haddad.

Haddad tabte valget. Han kom sent ind i valgkampen, idet PT med støtte fra andre partier på venstrefløjen i lang tid kæmpede for, at den tidligere præsident Lula da Silva kunne genopstille. Det blev imidlertid forhindret i en kontroversiel retssag om korruption, hvor Lula endte med at få 12 års fængsel, uden at der blev fremlagt beviser for anklagerne mod ekspræsidenten.

>> Læs også: Lulas fængsling var justitsmord

Jose Carlos Miranda berettede under sit besøg i København, at demonstrationerne den 15. og 30. maj samt den forestående generalstrejke den 14. juni både kæmper for konkrete økonomiske og sociale krav, men også er en skridtvis opbygning af en bevægelse, som på et tidspunkt med kraft kan rejse kravet om, at Jair Bolsonaro træder tilbage, og der udskrives et nyt valg.