Nedskæringsbølger på uddannelserne, privatisering af skoler og større krav til eleverne ved eksaminer har udløst generalstrejke den 9. marts. Det er Spaniens konservative regering som vil skære op mod en milliard euro på uddannelsessystemet.
Regeringen skærer ned på uddannelserne og privatiserer skoler efter krav fra EU.
José Luis Pazos
Som reaktion har elever, lærere og fagforeninger indkaldt til generalstrejke den 9. marts, skriver nyhedsbureauet Prensa Latina.
– Den konservative premierminister Mariano Rajoys undervisningsreform (Lomce) fra 2013 slår for alvor igennem og betyder store nedskæringer, som EU har afkrævet regeringen, siger José Luis Pazos, der leder den spanske sammenslutning af forældre og studenter (CEAPA).
Han tilføjer, at EU-kravene kan betyde en milliard euro mindre til uddannelserne i Spanien, mens reformens højere krav til eksaminer vil betyde stort frafald blandt gymnasieelever.
Rajoy forsøger lige nu at få hjælp fra forfatningsdomstolen til at fastholde Lomce, der er under heftig kritik i parlamentet, hvor en stor gruppe politikere vil omstøde reformen.
Generalstrejken får støtte af det ene spanske LO, UGT (Union General de Trabajadores de España) og er den tredje uddannelsesstrejke i Rajoys regeringstid.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278