23 Aug 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Grækenland overtager EU-formandskabet

Vagtskifte i Unionen

Grækenland overtager EU-formandskabet

I dag overtager EU's mest kriseramte medlemsstat EU-formandskabet. Under formandskabet fortsætter debatterne om EU's bankunion og euroen.

Skibsværfts-og stålarbejdere demonstrerer her i Athen mod krisepolitikken, dikteret af EU, IMF og EU's centralbank.
FOTO: Louisa Gouliamaki/AFP/Scanpix
1 af 1

Grækenland overtog i dag formandskabet for EU. Formandsskabet går på skift mellem medlemslandene, og Grækenland vil nu være ansvarlig for at lede arbejdet i EU's Ministerråd.

Under det græske formandskab fortsætter debatterne om EU's bankunion og euroen videre. Valget til EU-parlamentet ligger også i den græske formandsperiode.

Den græske regering har givet sin formandsperiode mottoet Vækst, beskæftigelse, udjævning.

Den græske regering har givet sin formandsperiode mottoet "Vækst, beskæftigelse, udjævning", bemærker netportalen euobserver.com.

Landet fører i øjeblikket forhandlinger med EU, valutafonden IMF og EU's centralbank om at fortsætte den nedskæringspolitik, som var forudsætningen for et kæmpelån på 110 milliarder euro - 820 milliarder kroner - i 2010.

Seks års recession har betydet, at hver græsk husholdning i gennemsnit har mistet 40 procent af sin købekraft, viser tal fra græsk LO, GSEE.

Mindstelønnen faldt i 2012 med 800 kroner - fra 4370 kroner til 3500 kroner om måneden. Arbejdsløsheden er 27,6 procent og ungdomsarbejdsløsheden på 55 procent. 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. jan. 2014 - 17:01   01. jan. 2014 - 17:51

Grækenland

Anders Fenger
Skribent