Det græske parlament vedtog med snævert flertal søndag regeringspartiet Syrizas budget for 2016 og godkendte med 153 stemmer mod 145 yderligere nedskæringer og skattestigninger, rapporterer det græske dagblad Ekathimerini.
Dette budget er en vanskelig opgave for en regering, der ønsker social retfærdighed.
Alexis Tsipras
Det betyder nedskæringer på 5,7 milliarder euro. Heraf tegner pensionsområdet sig for 1,8 milliarder euro, mens militæret bliver beskåret med 500 millioner euro. Samtidig indeholder budgettet skattestigninger på lidt over to milliarder euro.
– Dette budget er en vanskelig opgave for en regering, der ønsker social retfærdighed, sagde Syrizas premierminister Alexis Tsipras, hvis regering har lovet at opfylde kravene til et EU-lån på 86 milliarder euro i juli-august.
Mandag ankom repræsentanter for euro-området, EU's centralbank og Den Internationale Valutafond til Grækenland for at føre flere forhandlinger om et større græsk indgreb på pensions- og skatteområdet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278