Den 19. juli i år samlede en halv million mennesker sig omkring Plaza de la Fé i Managua for at fejre 40-årsdagen for den nicaraguanske revolution. FSLN's styrkedemonstration på revolutionsdagen var imponerende.

Højrefløjen benyttede situationen i 2018 til at lave et kupforsøg, der havde et folkeligt skær over sig.
Francisco Roiz, sandinist-veteran

Sidste år kunne festlighederne ikke gennemføres som normalt på grund af sikkerhedssituationen. Nu, et år efter det højreorienterede kupforsøg og uroen i landet, kom folk i busser fra hele landet for at fejre 40-års jubilæum for den sandinistiske revolution og FSLM.

Ifølge landets reaktionære højrefløj har FSLN og Daniel Ortega ingen folkelig støtte – en påstand, der gentages i verdenspressen. Men det var ikke politiet eller militæret, der slog kupforsøget tilbage, men sandinistfrontens mange medlemmer og sympatisører.

>> LÆS OGSÅ: International støtte til Ortega og sandinisterne

Sandinistveteraner tog kampen op

Vi møder Francisco Roiz ved Leóns revolutionsmuseum. En FSLN-veteran, der fortæller om kupforsøget, og hvordan almindelige arbejdere slog igen.

– Her i León blev politistationen omringet af kupmagernes vejspærringer. Det var os, som fordrev dem, da vi ryddede op i byen.

At kupforsøget udelukkende bestod af fredelige demonstrationer, er der ikke længere særligt mange, der påstår. Sandinister og regeringsansatte blev tortureret og myrdet. Studenterforbundet UNEN's præsident, Leonel Morales, blev udsat for et brutalt mordforsøg, da han gik i medierne og forklarede, at de studerende ikke støttede statskuppet. Han blev efterladt til at dø i en grøft efter at have været bortført, slået og skudt fire gange.

Mange gange havde gerningsmændene selv filmet volden.

– Det er et had, jeg ikke forstår. Jeg kæmpede mod Somoza og kæmpede mod contraerne, men jeg havde aldrig forestillet mig, at man kunne udsætte en anden person for noget så uværdigt.

Angreb i León

Under kupforsøget blev mange af FSLN's kontorer og bygninger – der betragtes som historiske for revolutionen – sat i brand. FSLN's hovedkontor i León blev en sidste bastion for FSLN-sympatisørerne, da ​​kupforsøget blev indledt i april.

– Først jog vi angriberne væk med improviserede våben som kanonslag og glasflasker. Derefter blev to kammerater skudt med en riffel. Så måtte vi finde to haglgeværer frem til at forsvare os med, siger Fransisco Roiz.

>> LÆS OGSÅ: Venstrefløj i vildrede om Nicaragua

I tre måneder var landet lammet af vejspærringer, der hurtigt blev upopulære. Almindelige mennesker kunne ikke komme på arbejde uden at betale "afgift" eller få stjålet mobiltelefoner og smykker.

Først jog vi angriberne væk med improviserede våben som kanonslag og glasflasker. Derefter blev to kammerater skudt med en riffel.
Fransisco Roiz, sandinistveteran

Elmer er også en veteran i sandinistbevægelsen og fortæller, at de begyndte med støttedemonstrationer fra hovedkontoret i León – først rundt i kvarteret, siden længere og længere strækninger – med flere og flere deltagere.

– Det var meget vigtigt. Indtil da var folk bange og holdt sig inden døre.

Anvendte berettiget kritik

FSLN mangler naturligvis ikke kritikere, især i egne rækker. Mange mener, at den yngre generation i partiet ikke har fået indflydelse, og især er mange oprørte over valget af Rosario Murillo, Daniel Ortegas hustru, som vicepræsident.

Elmer fortæller, at han spurgte en dame, der deltog i støttedemonstrationerne, hvorfor hun støttede Daniel Ortega, og at han fik et hurtigt svar:

“Det gør jeg ikke,” sagde hun. “Men jeg støtter programmet. Jeg støtter programmet for bedre veje, bedre skoler og bedre folkesundhed.”

>> LÆS OGSÅ: Konflikten i Nicaragua handler om USA's ønske om regimeskifte

Francisco Roiz mener, at kupforsøget var et opportunistisk angreb, hvor de reaktionære anvendte legitim kritik af regeringen i forbindelse med en planlagt pensionsreform.

– De ældre var bekymrede over ændringerne i pensionssystemet. Højrefløjen benyttede situationen til at lave et kupforsøg, der havde et folkeligt skær over sig.

Uenigheder i FSLN

Der er spørgsmål, hvor den brede sandinistbevægelse er splittet – for eksempel på spørgsmålet om retten til prævention og abort. Det var den liberalistiske regering under Enrique Bolaños, der forbød abort i 2006, men den efterfølgende sandinistregering har ikke forsøgt at genindføre loven om selv begrænset abort, der eksisterede før.

Blandt græsrodsbevægelser og på universiteter mener mange, at retten til prævention og seksualundervisning er grundlæggende for den økonomiske og sociale udvikling.

Reportage fra FSLNS's 40-års jubilæum i Managua.

FSLN's holdning til spørgsmålet om abort skal ses ud fra det perspektiv, at de i løbet af de sidste 10 år i stigende grad har profileret sig som et kristent parti.

Historisk set har der altid været elementer af befrielsesteologi i bevægelsen, men aldrig før har kirken haft en så konkret indflydelse på indenrigspolitikken.

Samtidig er kirken i Nicaragua splittet. Nogle katolske præster bød kupforsøget velkommen, mens andre kirkelige kræfter støttede de progressive elementer i FSLN's politik.

Under fejringen af ​​revolutionsdagen takkede en repræsentant for Capitol Ministries – en organisation for bibelstudier blandt USA's politiske elite – den nicaraguanske regering for at have tilladt dem at åbne et kontor i Managua, og taleren påpegede vigtigheden af ​​bibelstudier blandt et lands politisk ledelse.

Den evangeliske præst fik svar på tiltale af præsten Antonio Castro fra Managua, som – under stormende bifald – udtalte, at han burde rejse hjem og overtale sin Kongres til at afskaffe USA's sanktioner mod Nicaragua. 

Jeg støtter ikke præsident Daniel Ortega, men jeg støtter sandinisternes program for bedre veje, skoler og folkesundhed.
Kvinde i byen León

Sprudler af liv

Sidste års vejspærringer, vold og påsatte brande havde store konsekvenser for den nicaraguanske økonomi. Derefter kom sanktionerne.

Turismen forsvandt over en nat, og byggebranchen gik i stå. På visse steder har barer og hoteller måttet lukke igen, men landet lever og trives på andre måder. Markeder sprudler af liv, og der er fuld aktivitet i små værksteder og butikker spredt rundt i byer og landsbyer.

De sidste 12 år med sandinistisk regering har betydet økonomisk og social udvikling for det nicaraguanske folk. Strømafbrydelser, der tidligere forekom flere dage i løbet af ugen, er fortid, træ- og blikskure er blevet ombygget til murstenshuse, og der er nu veje til byer og landsbyer, som tidligere kun kunne nås med helikopter eller flodbåd.

Flere penge i lommerne på almindelige nicaraguanere har også været til fordel for mange indenlandske kapitalister, og kupforsøget splittede derfor det nicaraguanske borgerskab. Ingen kapitalist tjener jo penge på, at landet er lammet af vold – medmindre de betales af USA.

I juli sidste år gjorde kupmagerne en sidste kraftanstrengelse, da de angreb FSLN's hovedkontor i León med omkring 300 lejesoldater – der bestod af bandekriminelle og småforbrydere, som blev lokket med penge, alkohol og stoffer.

Sandinisterne mødte dem med en organiseret og politisk motiveret milits bestående af veteranerne fra revolutionen og krigen mod contraerne med ordre om ikke at skyde for at dræbe. Daniel Ortega havde bedt om tålmodighed, men nu var grænsen nået.

Modoffensiv

Med en mindre disciplineret styrke end FSLN's veteraner så var angrebet sikkert blevet en blodig affære, men lejesoldaterne blev i stedet tvunget til at søge beskyttelse, indtil de blev fordrevet og flygtede i panik. Derefter blev de opsporet og anholdt.

Derefter gik sandinisterne ud på gaderne, rev vejspærringerne ned og fordrev kupmagerne. I León tog det 48 timer at rydde op efter kupforsøget. I de følgende dage blev der ryddet op i resten af ​​landet, og de mest reaktionære kræfter flygtede ud af landet.

I dag er sikkerhedssituationen lige så god, som den var for to år siden, da Nicaragua var et af de mest sikre lande på det amerikanske kontinent. Hvis landet fortsat skal opleve fred, kræver det, at økonomien og turismen også kommer sig.

Kupmagerne fører nu i stedet en intens hadkampagne på de sociale medier, og de har landets to største dagblade med sig.

I sidste uge blev en ung mand skudt af politiet i León, og der spredte sig et rygte på nettet om, at offeret var en lægestuderende, der havde deltaget i protesterne. Imidlertid kunne beboere i området fortælle, at manden var en velkendt kriminel, der havde angrebet politiet med en machete, da de kom for at arrestere ham for et røveri, siger Francisco Roiz.

Kupmagere vil stille op til valg

Dele af kupmagerne er nu samlet i dét, de kalder Alianza Cívica, og kræver at kunne stille op til valget i 2021, hvilket valgloven dog ikke tillader, da Alianza Cívica ikke stillede op ved regionalvalgene i 2019 ved Atlanterhavskysten. Denne valgregel er til for at beskytte minoritetsbefolkningernes rettigheder i de autonome regioner.

Men Alianza Cívica kræver en dialog om, at regeringen skal gøre en undtagelse fra loven og give alliancen tre pladser i den centrale valgkommission.

>> LÆS OGSÅ: De civile blev taget som gidsler

Alianza Cívica er ikke et registreret parti og har ingen valgplatform. Dets eneste krav er at fjerne Daniel Ortega fra præsidentposten og installere sig selv i hans sted. De afviser også de eksisterende liberale og konservative partier og kalder dem sandinistmedløbere.

De højreorienterede kupmagere får stærk støtte fra USA og deres marionetter i OAS (Organisationen af Amerikanske Stater, red.), men har effektivt formået at distancere sig selv fra både det indenlandske borgerskab og landets parlamentariske højrefløj.

Desuden har de pengebeløb, de modtog af USA, skabt personlige konflikter. Det virker som om, at de kun har råben på udenlandsk intervention og sanktioner tilbage.

Kravet om "dialog" for at kunne stille op til valget var let for Daniel Ortega at afvise i sin tale på revolutionsdagen:

– Og dialog? Dialog med hvem? Med bønderne, med arbejderne, med de små familieproducenter, med håndværkerne, med de små, mellemstore og store producenter. Med alle der er indstillede på at arbejde for fred og økonomisk og social udvikling i dette land. Det er den eneste dialog, der er rimelig under de nuværende historiske omstændigheder i Nicaragua.

Mellemoverskrifter og henvisninger til andre artikler er indsat af redaktionen.