26 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hærværk mod sovjetisk mindesmærke i Berlin

Hærværksbølge

Hærværk mod sovjetisk mindesmærke i Berlin

Et krigsmonument for faldne sovjetiske soldater fra Anden Verdenskrig i den tyske hovedstad Berlin er blevet oversmurt med sort maling.

FOTO: privat/CC 3.0
1 af 1

Ukendte gerningsmænd har overmalet og beskadiget et mindesmærke for døde sovjetiske soldater fra Anden Verdenskrig i Berlin-bydelen Alt-Treptow, skriver det tyske dagblad junge Welt.

 Hærværket er begået fire dage før 74-året for den endelige tyske kapitulation den 8. maj 1945.
 junge Welt

Det var N-TV-stationen, der søndag morgen på sin hjemmeside kunne rapportere om hærværket, der antagelig er begået på dagen før den 4. maj, få dage før dagen for den endelige tyske kapitulation den 8. maj 1945, skriver junge Welt.

En forbipasserende opdagede, at monumentet var overmalet med sort oliemaling. Malingen var særdeles kraftig kemisk og havde allerede beskadiget kalkstenen, som mindesmærket primært er udført i.

Mindesmærket "Mutter Heimat" er opført for at hylde de 81.000 sovjetiske soldater, der faldt i kampen om Berlin i 1945. 

Efter slaget om Berlin blev forskellige parker i byen udlagt som massegrave for de sovjetiske soldater, der døde i dette blodige slag. I februar i år blev et andet mindesmærke udsat for hærværk, nemlig Karl Marx' gravsted i London, der blev overmalet med anti-kommunistiske slagord.

Et par uger før blev gravstenens marmorplade beskadiget af slag fra en hammer. 

Marx-familiens gravsted bliver hvert år besøgt af tusindvis af mennesker. Politiet oplyste i februar, at hærværket er anmeldt, men at ingen er blevet anholdt. Heller ingen er blevet anholdt efter hærværket i Berlin i weekenden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. maj. 2019 - 08:37   09. maj. 2019 - 22:33

Tyskland

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk