Samtlige favoritter ved dagens parlamentsvalg i Israel har bidraget til hetz mod den arabiske befolkning, mener den palæstinensiske juraprofessor Fahoum-Jayoussi fra det israelske Hebrew University.
I løbet af de sidste 10 år har vi set en tsunami af angreb fra Netanyahus skiftende regeringer på den arabiske befolkning.
Fahoum-Jayoussi, juraprofessor
"Smid araberne ud"
Hovedudffordreren til premierminister Benyamin Natanyahus Likud-ledede regering er Benny Gantz' nyliberale og zionistiske Blå og Hvid-alliance.
Den taler for "separation" af jøder og arabere, mens dele Netanyahus eget parti Likud åbent taler om "overføre" af den arabiske befolkning i Israel til den besatte Vestbred.
Medlemmer af Likud har sammen med ekstreme højrepartier opfordret til at annektere dele eller hele den besatte Vestbred. Nogle af dem vil endda fjerne stemmeretten for arabere i Israel og give dem penge for at flytte, skriver nyhedsbureauet AP.
– I løbet af de sidste 10 år har vi set en tsunami af angreb fra Netanyahus skiftende regeringer mod den arabiske befolkning over én kam. Den israelske offentlighed er blevet trænet til at ligestille arabere med terror, uden at nogen blinker, siger Fahoum-Jayoussi fra det israelske Hebrew University til det alternative israelske netmedie +972 Magazine.
I forrige uge udtalte Netanyahu i et interview på Channel 12 News, at de arabiske partier ved valget i Israel "støtter terrorisme".
For eller imod "Bibi"
Ud over helzen mod araberne i Israel drejer valgkampen sig om Netanyahu selv. Hvis man læser de israelske og internationale mediers dækning, kan man nemt få det indtryk, at valget udelukkende er en folkeafstemning for eller imod Netanyahus 10-års regeringsperiode, skriver +972 Magazine.
Netanyahu er sideløbende med valgkampagnen anklaget for korruption, mandatsvig og bedrageri. Han er også presset af, at hans skrøbelige regeringskoalition brød sammen i december på grund af uenighed om ultrareligiøse jøders værnepligt. Koalitionen bestod af Netanyahus Likud, United Torah Judaism, Shas, Kulanu og Jødisk Hjem.
Medvind til Netanyahu
Netanyahus nye valgalliance, der består af ekstremt højredrejede partier, går frem i meningsmålingerne.
Udviklingen tog ekstra fart, da en raket fra Gaza – som ingen palæstinensiske organisationer har taget ansvar for – i forrige uge ramte Israel og sårede flere civile. Israel svarede igen med en bølge af angreb på enklaven.
Ifølge Maan News gavner det også Netanyahu, at USA for to uger siden anerkendte Israels annektering af Golan-højderne, som Israel erobrede fra Syrien i 1967.
Ekstreme zionister
Benjamin Netanyahu koalition ligger pt. side om side med Blå og Hvid-alliancen. Den ledes af Benny Gantz, der tidligere var general og hæren. Gantz har flere gange pralet af militærets bedrifter under flere krige mod Gaza.
Alliancen bliver kaldt "generalernes parti", fordi listens profiler består af to andre tidligere hærchefer, Moshe Ya'alon og Gabi Ashkenazi.
Likud er gået i alliance med det højreekstreme Forenede Højre, der består af religiøse, zionistiske partier som Jødisk Hjem, Tkuma og Otzma Yehudit. Sidstnævnte er åbent racistisk og har ifølge +972 Magazine "terroristiske rødder" i den berygtede, forbudte Kahane-bevægelse.
Det socialdemokratiske Arbejderparti halter efter i meningsmålingerne med otte mandater mod Likuds og Blå og Hvid-alliancens cirka 30 manater hver. Arbejderpartiet står til at tabe hele 10 mandater.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278