Venezuela er præget af ekstrem usikkerhed og tvivl i disse uger. Det sker efter at præsident Hugo Chávez den 9. december rejste tilbage til Cuba, hvor han er blevet opereret endnu engang for den kræftsygdom, som har plaget ham siden sommeren 2011.

Lige inden sin afrejse, forklarede Chávez i en tale til nationen, at i tilfælde af at han ikke blev rask til at varetage præsidentembedet, ville han anbefale, at den nuværende vicepræsident Nicolás Maduro blev den nye præsidentkandidat for socialistpartiet PSUV og den bolivarianske bevægelse.

Talen efterlod millioner af den bolivarianske revolutions tilhængere i en tilstand af chok. Det er første gang nogensinde, at Chávez åbent har anbefalet en efterfølger. Ved det seneste præsidentvalg i oktober, genvandt Chávez præsidentposten med hele 55 procent af stemmerne, hvilket viser den store loyalitetsfølelse, som Venezuelas fattige har overfor revolutionen og Chávez især.

Usikkerhed om tiltrædelsen

De seneste rapporter fra Havanna, hvor Chávez er indlagt på hospitalet, tyder desværre på, at der er opstået en række komplikationer efter operationen, som blev gennemført den 13. december. Patienten pådrog sig en luftvejsinfektion og en større blødning. Det ser nu ud til, at lægerne har formået at stabilisere Chávez' helbred, men han er fortsat indlagt på hospitalet.

Ifølge Venezuelas grundlov, skal præsidenten tiltræde den 10. januar, hvor mandatet for præsidentperioden 2013-2019 begynder. Den selvsamme grundlov foreskriver dog, at hvis præsidenten ikke kan indtræde på den dato, kan vedkommende tiltræde på et andet tidspunkt. En dato for en sådan indtræden er ikke specificeret.

Chávez sygdom har seriøst sat spørgsmålstegn ved, om præsidenten kan komme tilbage til landet og blive taget i ed som præsident ved ceremonien den 10. januar. Venezuelas højrefløj, som i 2002 forsøgte at erobre magten ved et voldeligt statskup, har forsøgt at udnytte situationen til at sprede rygter og forsøge at betvivle den folkelige opbakning til Venezuelas revolution.

Det ultra-højreorienterede dagblad El Nuevo País, havde for eksempel en forside, der hed ”La revolción ha terminado” (Revolutionen er færdig) lige efter Chávez' afrejse til Cuba. Tusinder af oppositionstilhængere udviste deres totale mangel på moral, ved at sprede tagget #RIPChavez på det sociale netværk Twitter. RIP er engelsk forkortelse for "Hvil i fred".

Højrefløjen fisker i rørte vande

De mere intelligente dele af Venezuelas borgerskab har omvendt forsøgt at udnytte tomrummet til at presse Nicolás Maduro til at gøre politiske indrømmelser og lave et ”nationalt kompromis”. De håber på en langsom overgang, hvor revolutionens fremskridt – de sociale projekter, jordreformen, nationaliseringer og arbejderkontrol på fabrikker - rulles tilbage.

FEDECAMARAS, landets arbejdsgiverorganisation, udsendte allerede den 10. december en pressemeddelelse, hvori den opfordrede Nicolás Maduro til en ”dialog”. Første punkt på deres dagsorden var, at få priskontrollerne ophævet og møntfoden devalueret.

Dertil kommer, at den forenede opposition, MUD (Mesa de la Unidad Democratica), har indledt forhandlinger med Maduro om at få ”de politiske eksilierede” tilbage til Venezuela. Det drejer sig ikke om mennesker, der er flygtet til udlandet på grund af, at deres ytringsfrihed er blevet knægtet eller lignende.

Det drejer sig derimod om mennesker, som Pedro Carmona Estanga, manden der i 2002 ledte det ulovlige kup og blev indsat i to dage som kupmagernes selvudpegede præsident. Det drejer sig også om for eksempel Manuel Rosales, som flygtede til Peru fra omfattende korruptionsanklager i hans tid som guvernør i Zulia-regionen.

Også på internationalt plan, har storkapitalen spekuleret i Chávez sygdom og i, hvordan den kan udnytte mulighederne i en post-Chávez æra. Aviser som The Herald Tribune og spanske ABC har evalueret forskellige scenarier for, hvordan der kan komme en ”gradvis overgang til normalitet” i Venezuela.

Selv i Danmark har vi set, hvordan Danske Banks chefanalytiker Kenneth Leiling i et notat til Bloomsberg har skrevet, at en eventuelt Chávez-exit vil betyde at ØK's Plumrose vil være i stand til at opnå en højere profit-margin. ØK's aktier steg i øvrigt med 1,4 procent lige efter nyheden om Chávez nye operation.

Kapitalismen består

Venezuelas revolution har igennem mere end 12 år givet store håb til venstreorienterede i hele verden. I Venezuela er en hel generation blevet politisk aktive under Chávez. Den enorme massedeltagelse i revolutionen har ikke kun været tydelig ved de mere end 15 valg, som den bolivarianske bevægelse har vundet, men også ved opbygningen af en stærk fagbevægelse, arbejderråd på enkelte fabrikker og det store socialistparti PSUV.

Men revolutionen har ikke gjort op med den kapitalistiske økonomi. På trods af vigtige nationaliseringer, skabes mere end 66 procent  af bruttonationalproduktet (BNP) fortsat af den private sektor. Der eksisterer en form for blandingsøkonomi, som i længden er uholdbar. Venezuelas kapitalister laver økonomisk sabotage, og fra Caracas er der beretninger om fødevaremangel på enkelte produkter.

Intelligente dele af Venezuelas borgerskab forsøger at udnytte tomrummet til at presse Nicolás Maduro til at gøre politiske indrømmelser og lave et ”nationalt kompromis”.

Det er meget svært at spå om fremtiden i Venezuela og om, hvorvidt Chávez kan vende hjem til indsættelsesceremonien den 10. januar.

Ved et eventuelt nyvalg vil Nicolás Maduro være kandidat. Han er tidligere leder af buschaufførernes fagforening og har været loyal overfor Chávez helt siden 1992. Men det er samtidig klart, at han slet ikke besidder samme autoritet, som Chávez har i befolkningen – en opbakning der igen blev vist ved regionalvalgene den 16. december, hvor PSUV vandt 20 ud af 23 guvernørposter - en fremgang på hele fem i forhold til regionalvalget i 2008.

Kamp for revolutionens fortsættelse

Chávez sygdom viser nogle af problemerne ved at basere revolutionen på én person. Chávez har unægtelig spillet en helt enestående rolle, men hvis revolutionen skal fortsætte, er det nødvendigt at opbygge en stærk bevægelse fra neden, der kan forsvare den og arbejde for, at den radikaliseres og når frem til et endeligt opgør med kapitalismen.

Som sammenslutningen af sociale organisationer 'Bolívar y Zamora', der blandt andet indbefatter de jordløse bønders bevægelse, skrev kort efter nyheden om Chávez nye operation:

”Ligegyldigt hvilket scenarie, der bliver til virkelighed, så må de revolutionære gå foran. Vejen kender vi. Vores mål er den socialistiske revolution i vores Amerika. Det handler om opbygning af en socialistisk folkemagt som hjørnesten, og den skal virkeliggøres gennem udviklingen af kommunalstaten. Mere end nogensinde før bør vi revolutionære tage magten i vore hænder, gøre op med vanetænkning og tilfredshed med det, der allerede er opnået. Det skal ske nedefra. Vi skal vinde positioner og overvinde vanskeligheder. Det er sådan vi skaber og udvikler den socialistiske folkemagt.”